Hvorfor kan du ikke køre med tog fra Sønderborg i fire måneder? Hør Benny fortælle mere om hvorfor det er nødvendigt at lukke Sønderborg-banen for at lave en meget omfattende renovering af det udslidte spor.
At det overhovedet kan lade sig gøre at få gennemført det omfattende arbejde nu skyldes en utrættelig indsats fra Sønderborgs tidligere borgmester Jan Prokopek Jensen, der sled for at få overtalt BaneDanmark til at fremrykke renoveringen.
Fra 6. april kl. 02 til 9. august kl. 02 2010 arbejder Banedanmark på at forny en stor del af sporene på Sønderborgbanen mellem Sønderborg og Tinglev.

Arbejdet på Sønderborgbanen er nødvendigt, fordi skinner og sveller er nedslidte. Hvis vi ikke fornyer sporene nu, må togene lokalt sætte farten ned flere steder end nu. Dette vil give tilbagevendende togforsinkelser - både på grund af togenes nedsatte fart og på grund af de nødvendige lokale sporarbejder.
Naboer til banen modtager information om arbejdet pr. brev. Brevet vil også oplyse om et særligt telefonnummer, som naboer kan benytte, hvis de akut får brug for at komme i kontakt med Banedanmark uden for normal arbejdestid.

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:

Allerede da tinglysningen blev lanceret, vidste Domstols-styrelsen, at systemet havde fejl. Siden er 1500 fejl blevet indrapporteret. Især den del af tinglysningen, der ikke blev testet, er ramt af fejl.
Skandalen om den digitale tinglysning har nået et nyt niveau.
Domstolsstyrelsen har hele tiden påstået, at lanceringen af den digitale tinglysning er en succes, og at selve systemet fungerer. Men det er ikke korrekt.
Nu viser det sig, at Domstolsstyrelsen lancerede tinglysningen sidste år, selv om styrelsen var klar over, at der var fejl ved systemet. Domstolsstyrelsen var klar over, at der var 17 vigtige fejl ved systemet som endnu ikke var løst
”De mange fejl i tinglysningssystemet understreger blot at systemet blev igangsat for tidligt og at det ikke blev testet tilstrækkeligt. Når justitsministeren afviser, at der var fejl, minder det mest af alt om Komiske Ali,” siger Socialdemokraternes Benny Engelbrecht til ComON.

Læs hele artiklen…

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:

Det kan være særdeles vanskeligt at finde ufaglærte jobs i Sønderjylland - derfor er der brug for en fornyet uddannelsesindsats

Det kan godt være at beskæftigelsesminister Inger Støjberg for nylig har været på besøg i Sønderjylland, men hun har intet lært af vores problemer med ledighed.
Det er beklageligt. For enhver politiker der besøger det sønderjyske uden skyklapper, bør ikke kunne undgå at se hvilke massive udfordringer vi kæmper med omkring ledighed. Det sydlige og vestlige Jylland har den største stigning i antallet af langtidsledige i Danmark, og særligt de ufaglærte er hårdt ramt. I vores landsdel deler såvel ledige som lokale politikere en stigende utilfredshed med regeringens politik, der reducerer de ramte familier til tørre tal i statistikken. Ledige tvinges til at søge et utal af stillinger, som ikke matcher deres kvalifikationer. I de tilfælde hvor de finder en relevant stilling, skal de ofte konkurrere med mange ansøgere, der befinder sig i samme håbløse situation. Der er ikke noget at sige til, hvis langtidsledige sønderjyder mister modet.

Arbejdernes Erhvervsråd har i en dugfrisk rapport dokumenteret, at ministeren via kreativ omgang med statistik har forsøgt at skønmale lediges jobmuligheder i Danmark. Det er en hån mod langtidsledige og et udtryk for, at beskæftigelsesministeren er blottet for ambitioner. Kom nu, vis dog politisk vilje i stedet for at svigter de ledige.
Ved en målrette indsats kan vi uddanne de ledige danskere ud af arbejdsløsheden. Den stigende ledighed kan være den gyldne chance for at give ledige sønderjyder en seriøs opkvalificering – og her taler vi ikke bare truckcertifikater, men egentlig uddannelse. Det vil ikke kun være til gavn for den enkelte, men for Danmark som en helhed når krisen vender.

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:

Har du oplevet problemer med den digitale tinglysning i forbindelse med køb og salg af fast ejendom, kan du her på bloggen fortælle om det

Problemerne med det digitale tinglysningssystem har jeg tilladt mig at kalde Danmarkshistoriens største IT skandale. Det har jeg valgt at gøre ud fra en betragtning af at det utilsigtet har kostet almindelige danskere formuer. Justitsministeren har været meget afvisende i forhold til at placere ansvar og at tage stilling til erstatningsspørgsmålet.

Jeg er, efter en stribe samråd, ved at samle op på de mange problemer tinglysningskaoset har medført. Selv om jeg har modtaget mange borgerhenvendelser vil jeg dog alligevel efterlyse erfaringer fra dig, hvis du har været i klemme i systemet. Du kan skrive til mig her på bloggen i kommentar-feltet, via Facebook eller ved at sende en mail på benny.engelbrecht@ft.dk

Du har naturligvis mulighed for at forblive anonym hvis du foretrækker det.

Jeg vil især gerne have afdækket kvaliteten at den information der har været fra det offentlige i forbindelse med forsinkelserne i tinglysningen.

Se også videoen om det seneste samråd her:

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:

I dag stod den nye justitsminister, Lars Barfoed (K), skoleret i åbent samråd om det skandaløse IT-system i tinglysningen, der har afløst den gamle papirbaserede tinglysning.
Det nye system koster bolighandlende danskere millioner af kroner, for uden en tinglysning mangler der et gyldigt bevis for salget, og sælgeren må derfor blive ved med at betale.
Derfor har socialdemokraternes forbrugerordfører, Benny Engelbrecht, kaldt ministeren i samråd.
"Tinglysningskandalen er jo den største IT-skandale, vi har haft i Danmarkshistorien, og derfor skal ansvaret placeres. Ansvaret bør ligge på regeringens skuldre," siger Benny Engelbrecht til Newspaq.
På samrådet blev han bekræftet i, at der allerede var problemer, inden systemet blev sat i drift.

Læs hele artiklen…

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:

Nu ligger det fast, at det digitale tinglysningssystem blev igangsat, selvom man ikke havde løst alle vigtige fejl. Der skulle gå flere måneder, fra systemet blev sat i drift til de sidste fejl man kendte ved igangsættelsen var løst.
Dermed må man konkludere at den store skandale der har kostet tusindvis af danskere unødige omkostninger, kunne være undgået,
Se mere i denne video hvor Benny Engelbrecht runder af ovenpå et samråd med justitsministeren

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:

Selvom hushandlen er gået igennem er det ikke sikkert at sagen kan lukkes, for der har været så mange problemer med den digitale tinglysning, at titusindvis af danskere er kommet i klemme med tab til følge. Nu skal ansvaret placeres.

Folketingets Retsudvalg har kaldt justitsminister Lars Barfoed (K) i åbent samråd om det skandaleramte digitale tinglysningssystem i morgen torsdag. Det er Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht, der har indkaldt justitsministeren til at redegøre for hvordan det digitale tinglysningssystem er blevet testet forud for dets implementering. Samrådet skal også ses i forlængelse af de tusindvis af danskere, der har lidt store økonomiske tab som følge af et voldsomt fejlbehæftet tingslysningssystem.

- Det er Lars Barfoed, der er blevet gjort ansvarlig for rodebutikken ”Det digitale tingslysningssystem” efter tidligere justitsminister Brian Mikkelsen har forladt posten. Det er nu vi skal have placeret et ansvar og fundet ud af om Folketinget er blevet vildledt i forbindelse med implementeringen af det digitale tinglysningssystem. Det er under ingen omstændigheder rimeligt, hvis danskerne skal betale regningen for fejl, der kunne være undgået og forudset, siger forbrugerordfører Benny Engelbrecht.

Socialdemokraterne vil en gang for alle have afdækket om regeringen har gjort tilstrækkeligt for at optimere det digitale tingslysningssystem inden dets ibrugtagen.

- Vi har at gøre med et skandaleramt system, der har kostet de tusindvis af danskere, der har handlet ejendomme mange millioner kroner i ekstra omkostninger. Dertil kommer alle de lejere, der risikerer en huslejestigning på tusinder af kroner om måneden, fordi de almennyttige boligafdelinger ikke kan få tinglyst deres lån til nybyggeri og renoveringer i det nye digitale tinglysningssystem. Den nye justitsminister skylder dem en ærlig forklaring, siger Benny Engelbrecht. 

Udover at redegøre for testprocessen skal justitsministeren redegøre for den øjeblikkelige status for den digitale tinglysning med udgangspunkt i Domstolsstyrelsens handlingsplan.

Det åbne samråd finder sted torsdag 4. marts 2010 i lokale 2-133 kl. 15.00.

Yderligere oplysninger: Benny Engelbrecht 3337 4022

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:

Det er ikke usædvanligt at Dansk Folkeparti udsender pressemeddelelser, men det er sjældent at de utilsigtet kommer til at afsløre de nedskæringer de selv er ansvarlige for.

Se med i denne video hvor jeg viser hvordan DF først sagde sandheden og derefter trak det udtalte tilbage. Man kan sige at hvad hjertet er fuldt af, flyder munden over med.
Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, udsendte tirsdag i første omgang en pressemeddelelse, som talte om, hvordan “sygehusene skal skære ned og spare alle steder”. Nye toner fra Dansk Folkeparti som ellers, ligesom VK-regeringen, hårdnakket har fastholdt, at sygehusene har fået flere penge.
Der gik da også kun knap 32 minutter - så annullerede Dansk Folkepartis pressetjeneste, med henvisning til, at “formuleringerne omkring besparelser er ukorrekte, og pressemeddelelsen ikke er udtryk for Dansk Folkepartis politik”.

Jeg er faktisk glad for, at Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt tør sige sandheden: At sygehusene skal skære ned og spare alle steder, som hun siger konkret i pressemeddelelsen.
Men det er komisk, at ledelsen i Dansk Folkeparti på den måde bagefter går ud og lukker munden på deres sundhedsordfører. Hun har jo ret i, at der fyres medarbejdere på hospitalerne, og det skal Dansk Folkepartis sundhedsordfører da have lov at sige uden at blive censureret af ledelsen i DF.

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:

Lad os nu bare være ærlige om de produkter der ligger i køledisken

Man skulle tro det var så simpelt: Danskerne synes kødklister er klamt og derfor skal det ikke tillades i danske kødprodukter, men nej, sagen er langt mere kompleks. Den handler om følelser, kommunikation og kan sågar få indflydelse på fremtidige procedurer i det danske Folketings behandling af komitesager fra EU.
En meget stor del af den danske befolkning har i de forgangne uger rynket på næsen ved tanken om sammensat kød, fremstillet med hjælp af enzymet thrombin – eller som det er blevet kendt i den brede offentlighed: Kødklister.
Debatten om enzymet thrombin kan strengt taget koges ned til et ord: ”Ulækkert”. Jeg og andre politikere er blevet skudt i skoene at vores kritik af thrombin har været unuanceret og alene har handlet om mavefornemmelser. Derfor er det nu på tide at jeg lægger kortene på bordet, for min modstand mod thrombin har langt dybere årsager end blot en kvalmende tanke.
Samtidig må jeg også bekende en sandhed, nemlig at jeg bevidst har tilladt mig at spille på den afsky tanken om kødklister har vakt hos danskerne. For uden den folkelige modstand ville det aldrig have kunnet lykkes, på ganske få dage, at få skabt et flertal udenom regeringen i en forholdsvis kompleks europæisk komitesag.

Lad os først slå fast at enzymet thrombin forekommer helt naturligt i alle levende væseners blod. Enzymet er et vigtigt led i blodets koaguleringsproces – det er enkelt fortalt thrombin der aktiverer blodplasmaproteinet fibrinogen så der dannes fibrin der får blodet til at størkne. Det sker for eksempel hvis jeg skærer mig under morgenbarberingen, efter kort tids blødning koagulerer blodet og der dannes en sårskorpe.
Når thrombin kan anvendes som tilsætningsstof i fødevarer skyldes det, at den sammenbindende egenskab kan styres sådan at man kan sammensætte mindre stykker af fersk kød til større stykker. Processen minder altså om det der sker når man laver blodpølse – men i modsætning til det thrombinbehandlede kød, udgiver blodpølsen sig ikke for at være fersk kød. Spørger man en slagter med lidt livserfaring vil man også få en fortælling om hvordan man tidligere hældte lidt blod i den fedtfattige oksefars, for at få den til at hænge bedre sammen.

Altovervejende har jeg talt og skrevet med danskere der finder tanken om sammensat kød – eller sammenklistret kød om du vil – for ubehageligt eller direkte afskyvækkende. Der er dog flere, især i fødevareindustrien, der har påpeget at debatten har været meget unuanceret. Det er jeg egentlig enig med dem i, men det skyldes primært at de saglige argumenter mod en godkendelse ganske enkelt er druknet i mere følelsesbetonede udsagn.
Mange har set den instruktionsvideo den hollandske producent har lagt på deres hjemmeside. Den viser meget uappetitligt hvordan noget der ligner kødfars kommer ud som én lang pølse i den anden ende af maskinen – en pølse der ubesværet kan skæres ud til fine runde bøffer.
Jeg synes også det er en ulækker tanke at skulle sætte tænderne i den slags imiterede produkter, men det har faktisk ikke været selve enzymets sikkerhed jeg har anfægtet, men derimod slutproduktet, det sammensatte kød. Lad mig forklare nærmere:
Et grundlæggende princip, når man taler fødevaresikkerhed i sammenhæng med fersk kød, er sporbarhed. Man skal kunne gå tilbage fra slutproduktet i køledisken til besætningen og det enkelte dyr, hvis man skal spore infektioner som eksempelvis salmonella i fersk kød. Sidste år havde vi et meget kompliceret tilfælde af netop salmonella i svin, som det tog de danske fødevaremyndigheder meget lang tid at spore. I EU har sporbarhedsprincippet været bærende siden sagen om BSE (Bovin Spongiform Encephalopati) – også kaldet kogalskab. Kort fortalt er problemet med et fersk produkt fremstillet af sammensat kød, at det kan indeholde dele – og dermed smittestoffer – fra et utal af dyr, fra forskellige besætninger, fra forskellige lande, sågar fra forskellige dyrearter.
Den dag en smitte opstår, kan sammensat kød blive et enormt problem, fordi det ikke er muligt at spore kilden. Det faktum at den europæiske fødevaremyndighed EFSA slet ikke har inddraget sporbarheden i sin risikovurdering, understreger blot at en godkendelse fra den side ikke i sig selv er ensbetydende med at alle risikoaspekter er overvejet.
Jeg anerkender gerne at spørgsmålet om sporbarhed ikke har fyldt meget i den offentlige debat i Danmark. Jeg vil gerne kunne klappe mig selv på skulderen og sige at jeg har gjort hvad jeg kunne for at fremføre dette argument i de danske medier, men der er egentlig ikke noget at klappe over. For argumentet om den manglende sporbarhed er faldet på meget tør jord hos de danske medier – og jeg forstår det egentlig godt. Man sælger nu engang ikke så mange aviser på en overskrift der hedder: ”Politiker bekymret over manglende sporbarhed” – næh, jeg må erkende at der sælger overskriften: ”Nej til kødklister” en hel del mere.
Jeg ikke lægge skjul på, at jeg også finder at der er et element af vildledning i spørgsmålet om sammensat kød. Det sammensatte kød er nemlig endnu et industrielt produkt der udgiver sig for at være noget det ikke er. Derfor mener jeg det er helt relevant at stille spørgsmålstegn ved, om det er et nødvendigt produkt for forbrugerne, eller bare en smart måde for industrien at omsætte restprodukter til noget der har en lidt højere værdi, men min afgørende bekymringer handler altså om grundlæggende fødevaresikkerhed.

Hermed skulle der være lagt lidt mere saglighed ind i debatten om thrombin, men jeg lovede også at dette indlæg skulle være en bekendelse fra min side. For jeg kan lige så godt erkende at jeg har udnyttet det ubehag rigtig mange danskere har fået ved tanken om ”kødklister” helt bevidst, men jeg mener at den ekstraordinære situation gjorde, at målet helligede midlet.
Godkendelsen af thrombin har været meget længe undervejs. Det blev faktisk behandlet videnskabeligt af EFSA allerede i foråret 2005. Alligevel var det først tirsdag den 2. februar, at godkendelsen kom til politisk behandling i Danmark. Og det vel at mærke blot 6 dage før sagen skulle til afstemning i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH).
Den ultrakorte behandlingstid gjorde også, at der skulle noget ekstraordinært til hvis bremserne skulle slås i. Derfor var jeg ikke utilfreds med, at Radioavisen onsdag den 3. februar bragte følgende citat fra min side: ”Det er en ganske forfærdelig idé at komme thrombin i danske fødevarer. Det vil åbne op for, at man kan klippe-klistre med kød.”
Ved samme lejlighed valgte en vaks journalist at give nyheden overskriften ”Regeringen vil tillade kødklister”. Dermed var et nyt ord opfundet i det danske sprog og en snebold der skulle ende med at blive til en lavine, var begyndt at rulle.
Lad mig sige det som det er: Var historien ikke blevet tegnet så skarpt i medierne og havde tanken om kødklister ikke vakt så stor en afsky i den danske befolkning, så havde godkendelsen sandsynligvis passeret uantastet igennem. Derfor passede det mig glimrende at debatten var meget unuanceret i de hektiske to dage – torsdag og fredag – indtil Folketinget pålagde regeringen at stemme imod thrombin i SCoFCAH mandag dan 8. februar. Havde vi ikke haft 6 dage, men 6 måneder, havde jeg valgt en anden fremgangsmåde.
Jeg mener det er rimeligt at lægge kortene på bordet, for i den ideelle verden skulle det ikke være nødvendigt at bruge (nogen vil sikkert sige misbruge) den offentlige debat på den måde. Jeg erkender med andre ord gerne, at jeg ikke holdt mig strengt til saglig kritik. Jeg vil ikke kalde det at lyve, men snarere at benytte en fortielse til at fremme en højere sag. Jeg husker hvordan pigerne i min folkeskole engang i seksualundervisning fik det råd af vores kvindelige lærerinde, at hvis de stod overfor en voldtægtsmand, skulle de ikke slå alarm ved at råbe ”voldtægt”, men i stedet råbe ”brand”, fordi det får flere til at reagere. Jeg håber at den brede offentlighed vil tilgive at jeg har brugt den samme taktik i denne sammenhæng.

Sagen om thrombin er ikke slut, selvom SCoFCAH har stemt. Nu er det nemlig Europaparlamentets tur til at behandle sagen politisk og de har heldigvis lidt bedre tid til sagen end Folketinget.
Men jeg må også erkende at vi ikke kan nøjes med en dårlig mavefornemmelse – her skal de tunge argumenter på bordet: Sporbarheden som jeg tidligere omtalte, risikoen for sammenblanding af svin og okse (og de etiske og religiøse aspekter det kan medfører) og ikke mindst kravene til mærkning der er alt for tynde.
Der er brug for en dybere debat om sammensat kød. Derfor er jeg i gang med at forberede en høring, der skal belyse alle problematiske aspekter ved thrombinbehandlet kød. En høring som jeg håber, vil give yderligere argumenter til de medlemmer af Europaparlamentet, der endnu har muligheden for at stoppe thrombin inden det godkendes til brug i den europæiske fødevareindustri.

Hvis du nu sidder tilbage og tænker: Hvordan kan en sag, der første gang blev behandlet i EFSA i 2005, få så kort en behandling i det danske Folketing, så kan jeg godt forstå dig. Og jeg skal ikke lægge skjul på, at sagen vil betyde at vi må genoverveje om vi generelt har den rette tid til at behandle de europæiske komitesager i Danmark. For det værste var sådan set ikke at vi 179 MFere blot havde få dage til at behandle sagen. Nej, det værste er sådan set, at tilladelsen havde været i en offentlig høring, som det sig nu hør og bør i sådanne sager. Men den høring havde en svarfrist på blot 24 timer! Af samme årsag var det også nogle meget korte, og ikke mindst meget få, høringssvar der nåede at komme ind.
Rent formelt har procedurer og svarfrister i sagen været overholdt. Dog kan man sætte spørgsmålstegn ved om den ansvarlige minister – fødevareministeren – har levet op til sit ansvar. Det er nemlig ministerens ansvar at fremlægger sager, der vurderes at kræve politisk stillingtagen i god tid for Folketinget – og det må man erkende at ministeren ikke har levet op til i denne situation.
Derfor tror jeg at thrombin-sagen også vil få betydning for hvordan komitésager i fremtiden håndteres og forhåbentlig vil vi se ministre der er mere aktive i deres inddragelse af Folketingets partier i processen.

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:

Ryan Air opfører sig som luftens pirater med uigennemsigtige priser og masser gebyrer

Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht udtrykker stor tilfredshed med at Forbrugerombudsmanden har politianmeldt flyselskabet Ryan Air på baggrund af vildledende priser i deres markedsføring.

- Når man betragter Ryan Airs forretningsmetoder minder det mest af alt om luftpirater. Problemet er at det presser den øvrige flybranche til at gå lige til grænsen hele tiden. Derfor oplever vi stadig flere og mere kreative gebyrer og stadig mere uigennemskuelige priser. Det er tid til at afprøve de værktøjer Forbrugerombudsmanden har, men samtidig skal vi arbejde for strammere krav i EU, siger Benny Engelbrecht.

Socialdemokraterne vil nu bede den nyudpegede Økonomi- og Erhvervsminister tage problemstillingen op med sine europæiske kolleger ved først givne lejlighed med henvisning til den voldsomme stigning i anvendelsen af gebyrer i flybranchen.

- Jeg har eksempelvis noteret mig at Centre for Asia Pacific Aviation har vurderet at den globale flybranche vil opkræve 308 mia kroner i gebyrer i 2010 – eller det der svarer til 12 procent af hele branchens omsætning, siger Benny Engelbrecht.

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook: