Efterlysning: Kender du min næste praktikant?
Har du mod på, at få Christiansborg som din arbejdsplads i forbindelse med dit studie?
Jeg er på udkig efter en universitetsstuderende, der vil bruge et semester på at lære Christiansborg og det politiske liv at kende indefra. Hvis du kender en der kunne være interesseret, hører jeg gerne fra dig.
Rådne juleænder i frysedisken
…hører ingen steder hjemme! Ligesom det er hul i hovedet, at der automatisk bliver husstandsomdelt tonsvis af telefonbøger, ingen bruger, men som kun er med til at øge CO2-udslippet. Synes du, som jeg, at hverken rådne ænder eller forurenende telefonbøger er sund fornuft, og brænder du generelt for forbrugerpolitik og politisk kommunikation, så er du måske den praktikant, jeg søger til forårssemestret 2009.
Jeg sidder i Folketinget for Socialdemokraterne. Dagligt er jeg i dialog med mine vælgere, så jeg altid ved hvilke emner, der optager folk i deres dagligdag. Det er af væsentlig interesse for mit politiske arbejde, hvor det er forbrugerens tarv, jeg varetager.
Din arbejdsdag på Christiansborg vil byde på:
- deltagelse i møder og research inden for ovenstående nævnte politiske områder
- diverse skriftlige ad hoc-opgaver og opdatering af hjemmesider
- tæt samarbejde med mig
Jeg forventer, at du:
- er studerende på en relevant uddannelse i forhold til forbrugerpolitik
- er politisk interesseret og kan arbejde selvstændigt
- har flair for at kommunikere
- har lyst til at være med til at sætte dit fingeraftryk på det politiske arbejde
Du får:
- et indblik i det politiske liv på Christiansborg fra første parket.
- praktisk erfaring til dit videre studieforløb og et godt netværk
- en unik indsigt i samspillet mellem politikere, medier og interessenter
- faglig feedback og løbende evaluering
- stillet en fuld arbejdsplads til rådighed på Christiansborg
Praktikforløbet løber fra februar (eller tidligere) og frem til sommerferien. Den ugentlige arbejdstid er som udgangspunkt fuld tid, men vi tager naturligvis højde for undervisning, eksamener, studierelevant arbejde m.v.
Send din ansøgning til:
Benny Engelbrecht
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Eller til: benny.engelbrecht@ft.dk
Ansøgningsfristen er d. 10. december 2008.
Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:





Hej Benny.
Hvordan honorerer du arbejdet?
http://180grader.dk/Politik/venstreflojen-paa-christiansborg-siger-god-for-ulonnet-arbejde-for-venstreflojen-1
@ SpørgeJørgen: Jeg tager akademiske praktikanter som del af et meritgivende uddannelsesforløb. Jeg har ikke mulighed for at udbetale honorar. Forløbet bygges op omkring en hovedopgave der afhænger af praktikantens konkrete ønsker og hvor jeg kan bidrage med viden. Jeg stiller ikke produktionskrav til praktikanter.