Presseklip: Minister skal forklare sig i Colasagen - Avisen.dk
S og SF forlanger, at Eva Kjer Hansen forklarer, hvorfor hun lod Coca Cola få Fødevarestyrelsen til at lukke store dele af en kampagne mod Sodavand.
Nu vil Socialdemokraterne og SF have svar på, hvorfor et brev fra Coca-Cola betød lukning af store dele af en kampagne mod sodavand.
Derfor har de kaldt fødevareminister Eva Kjer Hansen i samråd i Fødevareudvalget.
Efter pres fra Coca Cola droppede Fødevarestyrelsen nemlig med grønt lys fra Eva Kjer Hansen store dele af en kampagne mod sodavand til en million. Det viser dokumenter, som Avisen.dk har fået aktindsigt i.
”Den her sag bliver mere og mere mystisk. Vi må have ministeren til at stå ret. Medmindre hun kan komme med nogle rigtig gode forklaringer, bør det have konsekvenser. Der er tilsyneladende ingen juridisk grund til at følge Coca Colas henvendelse,” siger Benny Engelbrecht Socialdemokraternes fødevareordfører.
Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:




