Socialdemokraternes forbrugerordfører

« tilbage til forsiden

Åbent samråd om kampagne til reduktion af børns forbrug af sødede drikkevarer

Skrevet d. 28. november, 2009 af Benny Engelbrecht
Børn bør højst drikke en halv liter sukkersødede læskedrikke om ugen

Børn bør højst drikke en halv liter sukkersødede læskedrikke om ugen

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har kaldt fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i samråd om Fødevarestyrelsens kampagne for at reducere børns forbrug af sødede drikkevarer.
Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 2. december 2009 i værelse S-092 på Christiansborg. Udvalgsmødet indledes kl. 13.00 og samrådet om kampagnen ventes at starte ca. kl. 13.45 umiddelbart efter afslutningen af samrådet om koffein i energidrikke.

Udvalget har bedt fødevareministeren redegøre for forløbet omkring ændringerne i kampagnen om forbrug af sødede drikkevarer, herunder hvorfor kampagnen blev reduceret som følge af pres fra en producent.

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S).

Samrådsspørgsmålets ordlyd:
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor en kampagne fra Fødevarestyrelsen, for at reducere børns sodavandsindtag, blev reduceret efter pres fra Coca Cola, jf. oplysninger i Avisen.dk i artiklen “Eva Kjer lagde sig fladt ned for Coca Cola” på www.avisen.dk og Ritzau telegram “Coca Cola fik stoppet statskampagne”, den 24. november 2009?

Få mere information
Samrådet er åbent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter først til mølle-princippet.
For gæster, der kommer udefra, må der beregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.

En cd med lydoptagelse af det åbne samråd kan senere fås i Folketingets Oplysning, telefon 3337 3338.

Tilmelding:
Tommy Jørgensen
Udvalgsassistent
Telefon: 3337 5534

Tilmelding senest tirsdag den 1. december 2009 kl. 12.00
Yderligere oplysninger: Benny Engelbrecht, 33 37 40 22


Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:


Relaterede indlæg:

Skriv en kommentar

Log ind med Facebook:

Eller udfyld felterne:
* Navn

URL

* E-mail




↑ Til toppen