Socialdemokraternes forbrugerordfører

« tilbage til forsiden

S bebuder høring om kamphunde

Skrevet d. 31. januar, 2010 af Benny Engelbrecht
Der er mange hunde der bider - eksempelvis er gravhunde blandt de hunderacer der oftest sætte tænderne i andre hunde og mennesker, men det gør den jo ikke til en kamphund

Der er mange hunde der bider - eksempelvis er gravhunde blandt de hunderacer der oftest sætte tænderne i andre hunde og mennesker, men det gør den jo ikke til en kamphund

Debatten om et forbud mod kamphunde kører på højtryk og for at sige det ligeud, er det et emne der virkelig kan få sindene i kog. Her på min blog har jeg fået hundredvis af kommentarer i tidens løb om kamphunde og jeg vil fortsat lægge kommentarspalter til debatten fra både tilhængere og modstandere af forbud. Debatten – den saglige af slagsen – er vigtig for at de rette beslutninger kan træffes.

Lad mig først slå fast at Socialdemokratiets fremmeste mål i kamphundeproblematikken er, at begrænse antallet af sager hvor hunde skambider uskyldige mennesker i det offentlige rum. Det kan ikke løses alene med et forbud, uanset hvor stramt og begavet et sådan forbud må blive udformet. Det skal understøttes af andre initiativer der især tager sigte på en ansvarliggørelse af den enkelte hundeejer.

Den delbetænkning som regeringens særlig udvalg for hunde er kommet med indeholder et forslag om et raceforbud med 14 navngivne racer. Det har udløst en mindre mailstorm til mig og sikkert mange andre politikere, fordi mange ikke forstår hvorfor bestemte racer enten er på listen eller ikke er på listen. De nærmere årsager til udformningen af listen er det alene udvalget der redegøre for – jeg skal blot stille mig undrende over at der tilsyneladende er en del meget smalle racer med på listen.

Socialdemokraterne er især bevidste om, at et racebaseret forbud mod kamphunde er en følelsesladet beslutning, der vil have store konsekvenser for et stort antal hundeejere. Dertil kommer, at vi har at gøre med et sagsområde, hvor de tilgængelige videnskabelige data ikke muliggør en fuldstændig risikovurdering. Derfor mener vi at det er vores ansvar at sikre at alle relevante synspunkter høres inden der sættes punktum i lovgivningsprocessen.

Jeg vil derfor tage initiativ til et forslag om en høring på Christiansborg, hvor repræsentanter for forskelligt rettede synspunkter kan fremlægge deres budskaber til ordførerne fra de enkelte partier.

Tilsvarende vil jeg meget gerne – fortsat – modtage synspunkter her på bloggen, via mail og brev der bidrager til beslutningsprocessen.

Mit parti har længe ønsket at få belyst et typeforbud. Desværre har hundeudvalget ikke fået denne opgave i deres kommissorium. Uanset hvilken model der ender med at blive gennemført er det dog vigtigt at pointere, at kernen i problemet ikke er ”kamphunde” (uanset hvordan de defineres) alene, men derimod de hundeejere der anskaffer sig en kamphund af alle de forkerte grunde. Det er beskæmmende at se hundeejere (ofte unge mænd) der ikke har evner og vilje til leve op til det ansvar som hundeejere. Alt for mange ejere af kamphunde betragter deres hund som et firbenet rygmærke, der skal skabe frygt og respekt omkring deres person. Disse folk ser ofte stort på selv de mest simple foranstaltninger, der kan reducere chancen for en angreb markant og de kan med rette betragtes som uden for pædagogisk rækkevidde.

Socialdemokraterne finder det nødvendigt at sende et klart utvetydigt budskab til de disse uansvarlige hundeejere om, at deres hunde er ligeså lidt velkomne i Danmark som salmesang i helvedes forgård.

 

Et forbud mod kamphunde vil i bedste fald have en virkning i løbet af 5 – 10 år. Derfor er det nødvendigt med andre tiltag. Blandt de forslag vi forestiller os er:

  • Bødetaksten for hundeejere der ikke retter sig efter de gældende påbud, som f.eks. påbud om mundkurv eller hundesnor, skal sættes op fra de nuværende patetiske 600 kr. til mellem 2000-5000. kr. alt efter grovheden af forseelsens karakter. Ved gentagne overtrædelser kan hunden aflives på ejerens regning.
  • Ved gentagne overtrædelser af gældende påbud kan hundeejere permanent fratages rettet til et hundeejerskab. Dette forhold skal gælde personer, der tidligere er blevet pålagt af politiet at aflive en muskelhund, hvis dette er sket som følge af hundens farlighed. 
  • Trykte og elektroniske medier skal pålægges bøder såfremt de optager salgsannoncer for illegalt importerede og ulovligt opdrættede hunde.
  • Straffen for at arrangere og deltage i hundekampe skal øges væsentligt, og skal potentielt kunne straffes med frihedsberøvelse.
  • Socialdemokraterne ønsker, at der indføres bestemmelser om ID-mærkning før 8 uger med ejer/importør registreret i Dansk Hunderegister og altid før salg/formidling.
  • Krav om annoncering altid skal understøttes af ID-nummer på salgshunden. Både køber og sælger pålægges et ansvar for at registreringen er korrekt foretaget.
  • Det skal etableres en central database hos politiet, hvor pålæg og bøder til hundeejere skal fremgå.
  • Udvidelse af linepåbud, så det omfatter alle hunde alle steder og i alle situationer, hvor det ikke specifikt er angivet, at hunde må løbe frit.

Jeg vil i den kommende tid samle input sammen til program og deltagere i en høring i Folketinget – også input der kommer her på bloggen.


Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:


Relaterede indlæg:

1362 kommentarer til “S bebuder høring om kamphunde”

  1. Lotte Andersson siger:

    2010 11 årig skambidt af rottweiler
    http://ekstrabladet.dk/112/article1350973.ece

    2010 Rottweilere bed kaniner ihjel
    http://www.tv2east.dk/artikler/rottweilere-bed-kaniner-ihjel

    2010 Boligforening vil forbyde Rottweilere efter bidepisode på legeplads
    http://www.tv2fyn.dk/article/231007:Boligforening-vil-forbyde-rottweilere

    2010 Rottweiler overfalder lille hund
    http://www.nordvestnyt.dk/artikel/71751:Odsherred–Tak-fordi-I-hjalp-mig-og-min-hund

    Så ja jeg kan godt se man bliver mere sikker når man går tur med sin hund, eller med sine børn.

    Og Laura, det er ikke synderlig sagligt ikke at underbygge sine påstande, for så er det bare præcis det - påstande.

  2. Tanja Andersen siger:

    Nej Laura…du behøver ikke at komme med de 71 links. Jeg vil bare godt have 1 links, på hver af neden stående racer der har bidt eller slået ihjel - skal lige nævner at dem jeg gerne vil have alle er nogle der står på forbudslisten
    Boerboel:
    Kangal:
    Centralasiatisk ovtcharka:
    Kaukasisk ovtcharka:
    Sydrussisk ovtcharka:
    Tornjak:
    Sarplaninac:

    Nu valgte jeg 7 racer fra listen - altså må de virkelig have nogle grumme bidskader på bagen….

  3. Laura siger:

    Den liste jeg har er ikke gentagelser af samme episoder og der er links til alle.

    Uanset hvad I kommer med af bortforklaringer, skræmmekampagner, og klagesange over små hundehvalpe der skal aflives, så ændrer det ikke på det faktum, at M/K hunde har bidt 7 hunde ihjel i 2009, og udgør en reel fare for hunde og mennesker.

    Ps. Rottweiler burde også være med på forbudslisten eft. min mening, så de links kan du godt havet spare dig.

    Lotte A, du bliver ved, det ændrer ikke en tøddel, du får ikke “omvendt” nogen alligevel.

  4. Laura siger:

    Og Tanja, du får heller ikke “omvendt” nogen.

  5. Lotte Andersson siger:

    Laura - Nu var det så ikke kun Rottweilere jeg viste eks. på i 2010, men også schæfere, og Labradore, Skal de så også på listen ? og jeg kan såment komme med mange flere racer og eks. Som du kan se af de 3 race eks. jeg er kommet med her i 2010, så bliver det ikke mere sikkert for dig og fido at gå på gaden, der er massere af andre hunde som kan bide, og prøv at fortælle de mennesker, og hunde som er blevet angrebet og dræbt af de racer, at de ikke er lige så farlige, det er de uden tvivl ikke enige i.

    Pointen er stadig at alle hunderacer kan angribe og bide, og den liste med de 13 racer nedbringer absolut ingenting, da de stadig ikke står for de fleste eller mange bidepisoder i Danmark. Det er et Faktum.

  6. Laura siger:

    Ja selvfølgelig kan alle hunde bide.
    Men intensiteten og voldsomheden i de angreb vi har set af M/K hunde gennem årene er ikke til at tage fejl af.
    Og det er det heller ikke når 7 hunde er bidt ihjel af M/K hunde på 1 år.

    Du spilder din tid Lotte A.

  7. Laura siger:

    Fakta: 7 hunde bidt ihjel af M/K hunde på 1 år.

  8. Laura siger:

    NB. Rettelse:
    Der er registreret 107.642 Labrador retrievere i Danmark (ifl.Dansk Hunderegister)

  9. Lotte Andersson siger:

    Laura - jeg ved godt det kommer bag på dig, men der er andre end dig som ser med på denne debat, og det er Bennys Socoaldemokratiske Side der skrives på ikke din ;o) Så din mening tæller ikke i min bog, det gør Bennys og Socialdemokraternes derimod.

    Hvilken race er det som har stået for de 7 du taler om ? Og nu har jeg så lige vist at på ikke engang et år har andre enkelte racer stået for samme antal og mere. Fordi der står kamhund i overskriften, fortæller det ikke hvad det er for en race, det har jeg jo tidl. vist eks. på at både schæfer, Grand danois mfl. har været breskrevet som “kamphunde” i overskrifter.

    Og derudover skal stadig huske at m/h racerne tæller 40 racer så tæl lige dem sammen i registrering hvis du vil skovle dem under en hat.

  10. Tanja Andersen siger:

    Laura, nu har jeg set din liste over bidskader af enkelte racer, hvor du påstår, at de står bag 71 overfald…Du får brugt den flittigt på facebook;-)) Hvis du virkelig går den igennem, vil du finde ud af du er helt gal på den…Mange af historierne er gentagelser, mange af historierne står inegen race beskrevet, mange af historierne har ingen link, osv, osv…
    Syntes måske lige man skal gennemse det materiale, man lægger ud. Bare lige en lille reminder!

  11. Laura siger:

    Når gør jeg det?! På facebook?

    Listen med M/K hundeangreb er komplet med links osv., og der er ikke gentagelser.
    Men klart at det ikke passer jer, at der er så mange links med M/K hundeangreb.
    Og 7 hunde der er bidt ihjel af M/K hunde i 2009, det er så også bare gentagelser?! hold fest I er uforbedrelige.

    Men vrøvl i lidt videre alene her på bloggen. I bliver jo alligevel bare ved…og ved…..og ved…. og ved…. og ved…. og ved…. og ved….. og ved….. og ved…. og ved…. og ved…. og ved……….- never ending story.

    Spild af tid.

    Hundeloven inkl. forbudet er vedtaget- og Gudsketakoglov for det!

  12. Laura siger:

    ja èn fjer kan hurtigt blive til 10 høns.
    3-4 M/K hunderacer kan hurtigt blive til 40 hunderacer.

    Hold fest for en gang ævl :-))



Skriv en kommentar

Log ind med Facebook:

Eller udfyld felterne:
* Navn

URL

* E-mail




↑ Til toppen