Socialdemokraternes forbrugerordfører

« tilbage til forsiden

Sig din mening om kødklister

Skrevet d. 11. februar, 2010 af Benny Engelbrecht

Hvad mener du om thrombin – det såkaldte kødklister? Jeg efterlyser din holdning, sendt på video, så jeg kan bruge det i det videre arbejde.

Kampen mod kødklister er nemlig så langt fra slut. EU-parlamentet har nu to måneder til at behandle godkendelsen af enzymet thrombin. Samtidig vil Socialdemokraterne hasteindkalde til en eksperthøring i Folketinget, der skal udarbejde dokumentation for de problemer, stoffet giver.

Danmark er et stort fødevareproducerende land, og de produkter, vi skal være kendt for, skal være af høj kvalitet. Derfor er det helt uholdbart, at man skal kunne tilsætte kødklister i kød mener Socialdemokraterne.

Et grundlæggende princip i fødevareindustrien er sporbarhed – det lærte man bl.a. i sagen om kogalskab. Et produkt fremstillet af sammensat kød kan indeholde dele – og dermed smittestoffer – fra et utal af dyr, fra forskellige besætninger, forskellige lande og sågar forskellige dyrearter. Den dag, en smitte opstår, som vi ikke kender til i dag, kan sammensat kød blive et enormt problem. Den risiko er slet ikke vurderet, og det er stærkt kritisabelt.
Har du andre eksempler du mener skal tages med i betragtning, så send mig en video via Youtube eller Facebook. Måske bliver du en del af den folkelige stemme der også bør høres i denne sag.


Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:


Relaterede indlæg:

Skriv en kommentar

Log ind med Facebook:

Eller udfyld felterne:
* Navn

URL

* E-mail




↑ Til toppen