Socialdemokraternes forbrugerordfører

« tilbage til forsiden

Arkiv for emnet "christiansborg":


Benny flytter - et kig bag scenen på Christiansborg 0

Skrevet d. 7. maj, 2010 by Benny Engelbrecht

Kom med ned på det lav-praktiske plan på Christiansborg, hvor socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht fortæller om at flytte fra et lille bitte kontor til et større, der så til gengæld ligger længere væk fra folketingssalen. Det er ikke optimalt at der er flyttekasser og malerspande midt i den travleste tid i lovgivningsarbejdet, men Benny er alligevel optimist, som man kan se af indslaget.

I de kommende måneder vil Benny med mellemrum vise videoer fra bag scenerne på Christiansborg her på kanalen: http://www.youtube.com/user/BennyEngelbrecht og på www.benny-engelbrecht.dk


Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:


Om indsatte og ansatte på X-borg 1

Skrevet d. 5. april, 2010 by Benny Engelbrecht
Christiansborg er sandsynligvis verdens mest åbne parlament og forholdet mellem de 179 folkevalgte og mere end 1.000 medarbejdere er ganske særligt

Christiansborg er sandsynligvis verdens mest åbne parlament og forholdet mellem de 179 folkevalgte og mere end 1.000 medarbejdere er ganske særligt

Sagen om den fuldstændige hovedløse Facebook-statusbesked fra den (nu forhenværende) Venstre-ansatte Ditte Okman vækker til eftertanke om den ganske særlige stemning der er på Christiansborg – og som på helt afgørende punkter gør det danske parlament forskelligt fra de fleste i verden.

Det er næppe sandsynligt at man i Berlusconis Italien ville se parlamentets politikere optræde i en medarbejderrevy sammen med rengøringspersonale, sikkerhedsfolk og embedsfolk. Men når man ser bort fra den uge hvert andet år hvor vi i Folketinget spiller revy – altid udsolgte forestillinger i øvrigt – så er der i hverdagen en meget fri tone på Christiansborgs gange. Og lad mig bare slå fast, at jeg sætter umådelig stor pris på den meget frie omgangstone, der hersker på tværs af alle medarbejdergrupper og vi der er folkevalgte.

Faktisk minder den tykke mur om Christiansborg og sprogbruget en lille smule om fængselsvæsenet. Der er de ”ansatte” og de ”indsatte” – dem der har valgt det som arbejde og de som andre har valgt. Men der hører lighederne nok også op, for der er næppe fængsler hvor forholdet mellem indsatte og deres vogtere er så godt.
Det venlige og imødekommende velkomstsmil når man træder ind fra Store Trappe, den kvikke bemærkning på gangen og den udprægede grad af service gælder høj og lav på ”borgen”. Om man sidder på bageste række i folketingssalen eller er statsminister, så er indstillingen den samme.

Det er den særlige stemning, sammenholdet og følelsen af, at alle fra kælder til kvist er kolleger, der gør, at det at være indsat eller ansat på Christiansborg, er noget ganske særligt og meget positivt. Også når dagene er lange – ja faktisk så lange at nattevagten ikke er overrasket når man sidder begravet bag notater og taleudkast, når klokken har passeret midnat.

Så jeg glæder mig til at påskeferien er overstået, så jeg kan hilse på mine kolleger på gangene, i kiosken, i brugercentret og på nabokontoret.


Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:


Åbent samråd om Teleguiden 0

Skrevet d. 23. marts, 2010 by Benny Engelbrecht

Udvalget for Videnskab og Teknologi har kaldt videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen i samråd om Telestyrelsens Teleguide der har været udsat for massiv kritik for ikke at fungere efter hensigten. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 23. marts 2010 i lokale 2-080 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 09:30.

Udvalget har bedt ministeren redegøre nærmere for den kritik der har været rejst af Teleguiden for ikke at give de 190.000 årlige brugere et retvisende billede af hvad der er det billigste mobilabonnement.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra medlem af udvalget for Videnskab og Teknologi Benny Engelbrecht (S).

Spørgsmålenes ordlyd:

  • Ministeren bedes i et kommende samråd redegøre for, hvorfor Telestyrelsens Teleguide ikke fungerer efter hensigten
  • Ministeren bedes i et kommende samråd redegøre for, i hvilket omfang ministeren er blevet informeret om kritikken af Telestyrelsens Teleguide
  • Ministeren bedes i et kommende samråd redegøre for, hvorfor den kritik, der har været af Telestyrelsens Teleguide, ikke har ført til de nødvendige justeringer

Få mere information
Samrådet er åbent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter ”først til mølle princippet”.
Gæster udefra må beregne ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.
Det er tilladt at optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.
En cd med lydoptagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38.
Yderligere oplysninger om samrådets indhold: Benny Engelbrecht, 33 37 40 22


Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:


Er politikerblogs spild af tid? 0

Skrevet d. 21. marts, 2010 by Benny Engelbrecht

Landet over blogger politikere (eller måske deres studentermedhjælpere?) om stort og småt fra den politiske verden. Men har det en effekt eller er det bare spild af læsernes og politikerne tid? Svaret er, at det afhænger af hvad man vil bruge en blog til. En politikerblog kan, efter min mening, være indsatsen værd, men det tager tid at bygge bloggens troværdighed op.

Tror man som politiker at en weblog er den sikre vej til vælgernes opmærksomhed, rammer man meget forbi. Til gengæld kan bloggen være et godt medie til at lancere meget kontroversielle spørgsmål, men det kræver at man er klar til at kaste sig ud i holdninger der vækker til modstand eller holdninger der strider mod ens eget partis opfattelser. Det kan blive måden at skabe overskifter i medierne, men det er stort set kun Søren Pind der har haft succes med den metode i Danmark. Er man ikke til de kontroversielle holdninger – og det er jeg eksempelvis ikke – så kan man også vælge et andet succeskriterium end medieomtale for ens blog. Jeg har valgt at lægge op til borgerinddragelse i den politiske beslutningsproces – og selvom langt fra alle indlæg giver debat, så er de der gør tilstrækkeligt til at det er umagen værd.

En dialogsøgende blog kræver dog at man skriver anderledes, mere direkte og med opfordring til dialog. Det er altså ikke tilstrækkeligt at skrive som var det et debatindlæg i pressen. Der skal direkte opfordres til debat i kommentarfeltet og spørgsmålene må ikke være lukkede eller besvaret på forhånd. Jeg siger ikke at det altid lykkes for mig, men jeg prøver.

Jeg har stor glæde af at skrive på denne blog og har blogget så længe jeg har været politiker. Det betyder at jeg har opbygget en lang historik. Og historikken er vigtig i blogosfæren, for selvom man som tommelfingerregel siger at en blog aldrig er bedre end det seneste indlæg, så skeler læserne til hvor god bloggens forfatter er til at svare og om der er tale om kontinuitet.

Siden Facebook fik sit store gennembrud er en del af debatten på blogs dog forsvundet. Stadig flere finder ud af at det er lettere at skrive til en politiker via Facebook, men det skal ikke være det der afholder fremtidige politikere fra at blogge. Selv oplever jeg ofte hvordan blogindlæg som jeg linker til via min Facebook profil giver en flittig debat på det sociale netværk.
Men jeg er ikke noget orakel på politikerblogs, jeg fortæller blot hvad jeg synes virker. Måske har du en helt anden opfattelse – hvis du har, så lad mig det vide her i kommentarfeltet eller via Facebook.


Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:


Program for Facebook høring 0

Skrevet d. 25. maj, 2009 by Benny Engelbrecht
Hvor går grænserne for Facebook? I dag drøftes det på en politisk høring

Hvor går grænserne for Facebook? I dag drøftes det på en politisk høring

Mandag den 25. maj 2009 på HK, Weidekampsgade

12.00-12.20: Indregistrering og tid til at finde en plads.
12.20-12.30 Velkomst og præsentation af Christel Schaldemose, MEP (S) og præsentation af dagens program ved ordstyrer Henrik Føns fra DR.

Blok 1:
De første oplæg vil redegøre for hvad danske politikere og EU-Parlamentarikere kan gøre for at sikre danskernes rettigheder på Facebook. Der vil blive diskuteret hvilke lovgivningsmæssige udfordringer. Datatilsynets rolle vil blive diskuteret og tilsynet vil redegøre for hvad de har spurgt Facebook om.
12.30-12.50 Oplæg ved Anette Høyrup (Forbrugerrådet) om problemstillinger i henhold til Facebook.
12.50-13.10 Oplæg ved Lena Andersen (Datatilsynet) om persondataloven og Datatilsynets sager omhandlende Facebook og andre sociale netværk.
13.10-13.30 Oplæg ved Christel Schaldemose (EU-parlamentariker (S)) om hvilken rolle EU kan spille med henblik på at sikre de europæiske forbrugers rettigheder på Facebook, og hvorvidt der er brug for en opdatering af EU’s databeskyttelsesregler.
13.30-14.00 Spørgetid
14.00-14.30 Frokostpause hvor HK byder på sandwich og øl/vand

Blok 2:
En juridisk synsvinkel på Facebook og spørgsmålet om jurisdiktion.
14.30-14.45 Oplæg ved Mikael Lemberg Pedersen (Facebook ekspert) omhandlende de steder hvor den danske lovgivning om bl.a. markedsføring og ophavsret ikke er fulgt med udviklingen i henhold til de sociale medier og de problemer det giver for danske virksomheder.
14.45-15.00 Oplæg ved Søren Sandfeld Jakobsen (Lektor i IT-jura CBS) om It-jura og den juridiske dimension i henhold til Facebookproblematikken.
15.00-15.30  Spørgsmål
Kaffepause 15.30-15.40

Blok 3:
Facebook på jobbet. Skal arbejdsgivere implementere en facebook-politik på arbejdsmarkedet og i hvilket omfang Facebook skal være tilladt på arbejdsmarkedet.
15.40-15.55 Oplæg ved politisk konsulent Leif Limkilde Bloch fra HK privat om nødvendigheden af en facebook-politik på virksomheden.
15.55-16.10 Indlæg fra Dansk Erhverv Camilla Mondrup Topp om arbejdsgivers syn på Facebook.
16.10-16.40  Spørgsmål
16.40 Opsamling og afrunding ved Benny Engelbrecht og Ole Hækkerup

Bemærk at konferencen videooptages. Optagelsen kan efterfølgende rekvireres.


Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:




↑ Til toppen