I USA kender man alt til at klippe kuponer og det betyder at priserne er uigennemskuelige - det kaos skal undgås i Danmark

To domme fra EF-Domstolen i april 2009 og januar 2010 betyder at det danske forbud mod rabatkuponer i markedsføringsloven ikke kan opretholdes, men det betyder ikke nødvendigvis, at vi dermed får et sandt kupon-helvede i danske butikker. Jeg kan se to løsninger – en kortsigtet og en langsigtet.

På kort sigt skal vi sørge for at stille meget præcise krav til hvordan rabatkuponer skal udformes, så de ikke vildleder forbrugerne. Det vil – sammenholdt med at danske butikskæder ikke er interesserede i rabatkuponerne – betyde, at kuponerne reelt ikke vil blive udbredt i Danmark. Mere om denne model senere.

På langt sigt skal vi udnytte at EU-kommissionen i juni 2011 afleverer en rapport der skal lægge op til en revision af direktivet om urimelig handelspraksis. I den forbindelse skal vi arbejde for at direktivet bliver formuleret sådan, at der ikke vil være begrænsninger for at vi kan genindføre det danske forbud i markedsføringsloven.
Desværre har den danske regering, efter min vurdering, sovet i timen i den formelle proces. Det betyder at det er blevet noget mere vanskeligt at følge denne linie, men det er ikke umuligt.

Årsagen til at det er blevet mere vanskeligt, er at Danmark undlod at anvende en procedure-mulighed i forbindelse med de to sager ved EF-domstolen der førte til en ny-fortolkning af direktiverne og dermed en reel fjernelse af de danske særregler i markedsføringsloven.
Jeg står ikke alene med den kritik – for eksempel har professor i EU ret Micheal Steinicke overfor Dagbladet Politiken (12. juni 2010) undret sig over regeringens manglende indsats overfor EF-domstolen.
Tilbage står det indtryk af at en manglende bi-intervention i de konkrete sager, kan have stillet vores muligheder ringere i forbindelse med kommende direktiv revisioner.

Jeg er opmærksom på at den nuværende minister ikke selv sad med ansvaret på det tidspunkt der kunne være handlet, men en situation hvor Brian Mikkelsen har skullet overtage dårlige sager fra Lene Espersen er jo langt fra ny.
Derfor var jeg glad for, at Mikkelsen i et samråd i Europaudvalget i sidste uge, delvist anerkendte den kritik der har været rejst. Hvilke konsekvenser det vil få på procedurer er vi endnu ikke færdige med at behandle i Europaudvalget.

Jeg vil gerne understrege, at det at placere et bagudrettet ansvar i denne sag, ikke må skygge over at vi fremadrettet skal have helt klare rammer for rabatkuponer. Rammer der kan forhindre et uoverskueligt marked. Forbrugernes interesser skal sikres i den forbindelse.
Men den lovgivningsproces der skal sikre klare rammer, mener jeg ikke skal bremse at vi samtidig arbejder for en direktivændring så der atter kan indføres et dansk forbud.

Baggrund om rabatkuponers behandling i det danske Folketing:

Markedsføringsloven blev sidst ændret i 2005. Regeringen havde lagt op til at ophæve alle specialforbud, men et meget bredt flertal i Folketinget ønskede dengang at fastholde forbuddene mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer i den danske markedsføringslov.

I forbindelse med gennemførelsen af servicedirektivet i Danmark forlød det, at direktivet krævede en ophævelse af forbuddene. Det skabte undren flere steder, da denne konsekvens ikke havde stå-et klart i forbindelse med behandlingen af servicedirektivet.  Daværende Økonomi- og Erhvervs-minister Lene Espersen Lene Espersen udtalte sig i den forbindelse klart imod ”kuponcirkus” i Danmark i en pressemeddelelse fra januar 2009. Hun bad sine embedsmænd undersøge sagen en gang til hos EU-Kommissionen og resultatet blev, at forbuddet mod rabatkuponer kunne fastholdes på den måde, at de godt måtte markedsføres i Danmark men at de ikke kunne indløses i Danmark. Dette fremgår af markedsføringslovens § 10:
§ 10. Der må ikke gives rabat eller anden ydelse ved brug af mærker, kuponer el.lign., der er stillet til rådighed af erhvervsdrivende forud for køb af en vare eller ved udførelsen af en tjenesteydelse. 1. pkt. finder ikke anvendelse på tjenesteydere, som er etableret i et andet EU/EØS-land, og som midlertidigt leverer tjenesteydelser i Danmark, såfremt indløsningen af rabatkuponen sker uden for Danmark.

Historisk er forløbet sådan, at direktivet om urimelig handelspraksis blev vedtaget i maj 2005. På det tidspunkt var der forhandlinger om et forslag til forordning om salgsfremmende foranstaltninger, som bl.a. omhandlede konkurrencer, tilgift, rabatkuponer, salg til underpris med videre. Der var fra medlemsstaterne så stor modstand mod dette forslag, at EU-Kommissionen valgte at trække forslaget tilbage i marts 2006.

Medlemsstaterne har derfor aldrig fået lejlighed til selvstændigt at drøfte og træffe en demokratisk beslutning om salgsfremmende foranstaltninger og da slet ikke deres relation til direktivet.

EF-Domstolen har i en dom fra april 2009 fastslået, at direktivet om urimelig handelspraksis indebærer, at markedsføringstiltag, der ikke er omtalt i bilaget til direktivet, ikke kan forbydes. Dommen har dermed ikke kun sat de danske specialforbud under pres, men også lignende nationale forbud i andre EU-lande. Der eksisterer en lang række nationale forbud, som ikke er omtalt i bilaget til direktivet om urimelig handelspraksis, fordi disse indgik i drøftelserne om forordningen om salgsfremmende foranstaltninger. De lande der er kommet i klemme og som har bi-interveneret i forbindelse med de to domstolssager er bl.a. Frankrig, Belgien, Tyskland, Polen, Portugal og Spanien. Men Danmark har, som det fremgår ikke valgt at bi-intervenere.

Jeg skal ikke være den der forsøger at mudre den fremadrettede proces, men det er vigtigt for mig at få slået fast, om vi kunne have handlet mere fremsynet. Samtidig mener jeg vi skal forfølge den dobbelte strategi som jeg indledte med at ridse op – hvor vi altså både tilpasser national lovgivning efter de nuværende konditioner, på en for forbrugerne så hensigtsmæssig måde som muligt – og at vi på den anden side søger at få ændret de nuværende direktiver, så vi atter kan indføre vores forbud mod rabatkuponer i markedsføringsloven.

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:

Fra venstre: Karen Klint (MF), Kim Mortensen (MF), Christel Schaldemose (MEP), Benny Engelbrecht (MF) og Julie Rademacher (MF)

Syd- og Vestjyllands indflydelse i EU bringes i fare, hvis ikke vælgerne i vores region tænker regionalt og stemmer personligt på de lokale kandidater siger 5 Folketingsmedlemmer fra Socialdemokratiet, der nu med fælles annoncer og gadeaktiviteter vil sikre Christel Schaldemose genvalg til EU parlamentet.

Kampen om pladserne i EU parlamentet skærpes, forud for valget den 7. juni. Det får nu de 5 valgte socialdemokratiske Folketingsmedlemmer til at rykke sammen om den regionale S-kandidat Christel Schaldemose, der er medlem af EU Parlamentet og stiller op i den sydjyske region.

Christels indsats i Europa Parlamentet er uvurderlig for vores arbejde med at sikre regionens interesser i Folketinget – siger Europaordfører Kim Mortensen der er valgt i Esbjerg. Han opfordrer derfor, sammen med, Benny Engelbrecht der er valgt i Sønderborg, Karen J. Klint der er valgt i Vejle, Julie Rademacher der er valgt i Kolding og Lise Von Seelen der er valgt i Åbenrå, S-vælgerne i Syd og Vestjylland til at sætte deres kryds ved Christel Schaldemose.

Tilsammen fik de 5 folketingsmedlemmer 32.429 stemmer ved Folketingsvalget og det er de vælgere de 5 medlemmer i første omgang henvender sig til.

- Vi kan ikke undvære det tætte samarbejde vi har med Christel hverken på forbruger området eller når det gælder vækst og arbejdspladser i vores område siger både Benny Engelbrecht og Julie Rademacher, der som henholdsvis forbruger- og ligestillingsordfører er vant til en tæt kontakt til bruxelles.

- Sydjylland er den eneste region der har landfast grænse med Tyskland og dermed også resten af EU. Vi er også den region der med vores særlige geografi og historie har de tætteste samarbejdsrelationer med de øvrige EU lande, ikke bare kulturelt men også når det handler om eksport og handel. Det vil derfor være en kæmpe fordel hvis vi også efter valget til Europa Parlamentet den 7. juni har en dygtig repræsentant fra vores region som medlem af Parlamentet tilføjer Karen J. Klint og Lise Von Seelen. 

De 5 Folketingsmedlemmer har derfor i slutfasen planlagt en fælles valgkampagne i valgkampens sidste uge, hvor der udover fælles annoncering også bliver tale om gadeaktiviteter, dør til dør kampagner og virksomhedsbesøg…

- Jeg er naturligvis begejstret for de 5 Folketingsmedlemmers initiativ og håber på at vælgerne i Syd og Vestjylland vil rykke sammen og sikre det vigtige mandat i Parlamentet Christel Schaldemose.

Kommentarer fås ved:

Kim Mortensen 3337 4059

Benny Engelbrecht 3337 4022

Julie Rademacher 3337 4030

Lise Von Seelen 3337 4057

Karen J. Klint 3337 4028

Christel Schaldemose 40 76 86 26

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:

Socialdemokraterne vil beskytte de danske forbrugeres rettigheder på Facebook og andre sociale netværk.

Den sociale netværkstjeneste Facebook har taget Danmark med storm, og profil nummer 2.000.000 er for længst oprettet. Det gør Danmark til det land i verden, med forholdsmæssigt flest Facebook-profiler målt i forhold til indbyggertal.

- I takt med Facebooks eksplosive popularitet er der opstået en lang række juridiske og etiske problemstillinger, som endnu ikke er blevet afklaret. Eksempelvis spørgsmålet om, hvem der ejer de danske forbrugers billeder og øvrige persondata på Facebook, siger Benny Engelbrecht, Socialdemokraternes forbrugerordfører.

Regeringens passivitet får Socialdemokraterne til at kræve handling:

- Det er slående, så lidt regeringen har gjort, når det kommer til at beskytte de danske forbrugers rettigheder på Internettet. Socialdemokraterne er af den overbevisning, at folkevalgte politikere har en pligt til konstant at vurdere, om den danske lovgivning følger med udviklingen på Internettet, siger Ole Hækkerup, IT-ordfører for Socialdemokraterne.

Den 25. maj er Socialdemokraterne sammen med HK og Dansk Metal vært for en høring om Facebook. Benny Engelbrecht og Ole Hækkerup har i fællesskab nedsat et kompetent ekspertpanel, der ved høringen diskuterer og præsenterer forslag til, hvordan vi mest hensigtsmæssigt kan løse problemerne og beskytte danskernes rettigheder.

- Det er vigtigt for os at få afklaret, hvilke politiske udfordringer vi står over for på nationalt såvel som europæisk plan, siger Benny Engelbrecht.

Yderligere oplysninger:
Benny Engelbrecht 3337 4022
Ole Hækkerup 3337 4018

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:

Meningsmålinger peger på at et flertal af danskerne ikke ved at de skal til valg den 7. juni i år

I dette blogindlæg har jeg både tænkt mig at kritisere pressen, vælgerne og mine partifæller. Med andre ord gør jeg alt det forkerte som politiker – nu er du advaret!

Der er en god måned til danskerne skal til valg næste gang, men det er et ganske lille antal der overhovedet er klar over det, endsige har den mindste interesse i det. Og det til trods for at danskerne ellers har muligheden for at stemme på politikere der har indflydelse på meget store dele af samfundsudviklingen. Jeg henviser naturligvis til Europaparlamentsvalget.

Men hvordan kan det være, at danskerne er så lidt interesserede i hvad der sker i Europaparlamentet? Det lette svar er at give de danske medier skylden. De dækker stort set aldrig det europæiske stof, selvom der er nok at skrive om. Et par gode eksempler på fremragende historier, der trods alt ”sluppet ud” er Poul Nyrup Rasmussens mangeårige kamp mod kapitalfonde, der har fået rimelig omtale i danske medier og Dan Jørgensens indsats i kemikaliekampen, der på fornem vis blev dokumenteret i TV2s prisbelønnede program ”Kampen om kemikalierne”. Historierne er der med andre ord, men medierne fortæller dem ikke videre.

Det er mediernes skyld!

Jeg har såmænd ikke noget imod at slutte op i koret af kritiske røster, der sabler en overfladisk presse ned. For sandt at sige har vi en presse i Danmark der lader meget tilbage at ønske, når det handler om at stille både kritiske spørgsmål og tage et spadestik dybere, når en problemstilling præsenteres. Imidlertid er det en kritik der er for let, for som en fodboldspiller engang fortalte mig, er det ikke en undskyldning at tabe en kamp, at banen er dårlig. Banen er som bekendt lige bulet for begge hold og så man indrette sin spillestil efter det.

Alligevel synes jeg det er frustrerende at kaste et blik på den topscorerliste over mest omtalte danske Europaparlamentarikere som bloggen EU ZOO offentliggjorde for halvanden måned siden. Top 5 er som følger:

1. Dan Jørgensen (S)
2. Poul Nyrup Rasmussen (S)
3. Karin Riis Jørgensen (V)
4. Christel Schaldemose (S)
5. Hanne Dahl (JuniB)

Tager man Poul Nyrup og Karin Riis Jørgensen ud af denne liste (ingen af dem genopstiller nemlig), er det tydeligt at selv med stor flid, som de tre unge politikere har udvist, er man ikke sikret stor genkendelse i befolkningen. Er det uretfærdigt? Ikke alene.

Det er vælgernes skyld!

For udover at mediernes manglende omtale naturligvis er en udfordring, må vi også erkende at danskerne ganske enkelt har vanskeligt ved at se forskel på hvornår det er en folketingspolitiker og en europæisk politiker der udtaler sig. Der er helt sikkert mange der ville nikke genkende til mine to partifæller Christel og Dan hvis de så ikke et billede af dem, eller så deres navn på skrift, men de ville ikke nødvendigvis kunne pege på hvor de to var repræsenteret. Koblingen går oftest på sagen og så er det mindre væsentligt om den der kæmper for forbrugerrettigheder eller bedre miljø er en folketingspolitiker eller en europaparlamentariker.

Man kan som bekendt ikke tvinge viden ind i hovedet på nogen – og selvom jeg kunne have meget lyst til at manuducere alle danske vælgere om vigtigheden af at stemme søndag den 7. juni, vil jeg undlade at gøre det. For interessen skal komme naturligt.
Jeg kunne også fortælle hvor vigtigt det er at stemme på arbejdsomme politikere, frem for kandidater der snarere er opstillet på grund af deres kendis-effekt. Men igen – det vil jeg undlade. I stedet vil jeg bruge enhver lejlighed til at minde om, at valget til Europaparlamentet ER vigtigt. At det gør en forskel hvem vi vælger. Til gengæld kan jeg give den bonus-info, at hvis du går til stemmeurnen, så tæller din stemme mere end den gør til et folketingsvalg. Forklaringen er den enkle at når færre stemme, har din stemme en større vægt i den samlede afgørelse. Det er naturligvis en beskeden trøst, men en trøst er det.

Det er min skyld!

Men hov, siger du måske nu, du sagde jo også at du ville kritisere dine partifæller i indledningen af dette blogindlæg. Og ja, det vil jeg. Men ikke kun mine partifæller i Danmark og faktisk ikke kun partifæller, for kritikken går på alle andre politikere – også på mig selv.
For ingen af os er gode nok til at relatere det vi arbejder med i det daglige lovgivningsarbejde til det europæiske. Vi skal blive bedre til at tale om EU når vi formidler vores budskaber. Hvis vi var bedre til det, ville danskerne nemlig ikke være i tvivl om hvor vigtig EU er for deres hverdag. For indholdet af farvestoffer i maden, for reguleringen af naturbeskyttelsesområder og for handlen med varer over grænserne (for bare at nævne ganske få eksempler). I stort og småt spiller EU ind.

Så stem for f…..!

Jeg vil naturligvis gerne have at du stemmer på en af mine flittige partifæller den 7. juni, men det er ikke det vigtigste – mit vigtigste budskab er, at du rent faktisk afgiver din stemme til et meget vigtigt valg.

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook: