Socialdemokraternes forbrugerordfører

« tilbage til forsiden

Arkiv for emnet "forbrugerpolitik":


S: Nej til kødklister en sejr for forbrugerne 0

Skrevet d. 27. april, 2010 by Benny Engelbrecht
EU parlamentet siger nu nej til kødklister og det er en sejr for alle Europas forbrugere

EU parlamentet siger nu nej til kødklister og det er en sejr for alle Europas forbrugere

Europarlamentets miljøudvalg har i dag stemt nej til at tillade enzymet thrombin, også kendt som kødklister. Afvisningen af kødklister sker efter en massiv socialdemokratisk indsats både i Folketinget og i Europaparlamentet.

- Når EU-parlamentets miljøudvalg i dag siger nej til kødklister i hele EU, er det en sejr både for forbrugerne og for den kritiske indstilling til, hvad industrien kan gøre ved vores fødevarer, siger Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht.

- Sagen viser, at det kan svare sig, at sige fra også i EU, når argumenterne bare er de rigtige. Men samtidig må det give røde ører i den danske regering, der ikke ville anerkende de bekymringer, vi havde da sagen blev behandlet i Folketinget, siger Benny Engelbrecht.

Den endelige afvisning af enzymet thrombin sker, når Europaparlamentet stemmer om sagen i maj.


Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:


Schaldemose og Engelbrecht på fødevaretur 0

Skrevet d. 15. april, 2010 by Benny Engelbrecht

I denne reportage kan du se hvad der skete da medlem af Europaparlamentet Christel Schaldemose og folketingsmedlem Benny Engelbrecht, begge socialdemokrater, var på rundtur i Sønderborg Kommune mandag den 12. april hvor de besøgte lokale virksomheder. Og de to tager meget inspiration med til henholdsvis Bruxelles og Christiansborg. Rundturen gik til fire virksomheder og to efterfølgende debatmøder i henholdsvis Sønderborg og Gråsten.
En rundtur der især handlede om fødevarer.

- Det er helt tydeligt for mig, at EU fylder rigtig meget også i sønderjyske virksomheders hverdag. De rammer man arbejder med, om det er frugtdyrkning eller helsekost, er i høj grad bestemt af europæiske direktiver og dermed understreger det at EU er os, ikke noget der ligger dernede i Bruxelles. Af samme grund er det nødvendigt at jeg og andre europaparlamentarikere benytter lejligheden til at tage ud i virkeligheden, siger Christel Schaldemose.

Især på de to debatmøder kunne de to politikere fortælle om det tætte samarbejder der er mellem dem på især forbrugerområdet, som de begge arbejder med. Som eksempel brugte de den meget omtalte sag om enzymet thrombin det der også har fået et andet navn i folkemunde, nemlig kødklister.

- Den danske regering var jo parat til bare at sige ja til dette enzym, men fordi Christel og jeg holdt en tæt dialog fra første dag, lykkedes det at få ændret den danske indstilling og nu er der også udsigt til at parlamentet siger nej. Det var ikke lykkedes, havde det ikke været den tætte og meget vigtige dialog der er mellem Folketing og Europaparlament, siger Benny Engelbrecht.


Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:


Schaldemose og Engelbrecht på fødevareturné i Sønderborg 0

Skrevet d. 11. april, 2010 by Benny Engelbrecht
Danskerne skal vide mere om hvad der er i det kød de kan købe i supermarkederne

Danskerne skal vide mere om hvad der er i det kød de kan købe i supermarkederne

Socialdemokraterne Christel Schaldemose (MEP) og Benny Engelbrecht (MF) er mandag den 12. april på rundtur i Sønderborg Kommune med kost og fødevarer som tema. Dagen afsluttes med to offentlige møder, et i Sønderborg og et i Gråsten.

Forbrugerpolitik har de seneste år fået en stadig større bevågenhed blandt danskerne. Den stigende interesse skyldes til dels, at der de seneste år har været en del skandaler på fødevareområdet, hvor mange butikker og virksomheder har set stort på forbrugersikkerheden.

Der er således nok at tage fat på for politikerne der til dagligt begge arbejder med forbruger- og fødevarespørgsmål i henholdsvis Europaparlamentet og Folketinget.
Det tætte parløb mellem de to politikere har ikke mindst været synligt i forbindelse med den meget omtalte sag om enzymet thrombin, også kaldet kødklister, der nu ser ud til, at blive forbudt i EU.

Dagens program ser ud som følger:

09:30 Besøg ved Hestehave Frugtplantage, Kær
11:00 Besøg ved institut for grænseregionsforskning, Alsion
12:30 Besøg ved Helsam A/S, Ragebøl
15:00 Besøg ved BHJ A/S, Gråsten
17:00 Offentligt fyraftensmøde på Hotel Comwell, Sønderborg
19:30 Offentligt debatmøde i Ahlmannsparken, Gråsten


Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:


Bedre forbrugerforskning efterlyses 0

Skrevet d. 22. februar, 2010 by Benny Engelbrecht

Lad os lave en kampagne! Sådan råber vi politikere ofte når der er problemer – og så sætter vi et reklamebureau til at lave en flot kampagne. Der skal handling på drengen og skabes synlighed. Måske kommer vi endda selv med i kampagnen – i alt fald hvis man er minister – og det er jo et godt udgangspunkt for synlighed og dermed genvalg.
Men hvilke initiativer, der rent faktisk hjælper forbrugerne og hvilke, der blot er til forvirring, er der ikke rigtig styr på. Hvert år bruger det offentlige store midler på kampagner, hvor man i realiteten ikke aner, om de har den ønskede effekt.
 
Siden regeringen nedlagde Erhvervsministeriets Rådgivende Udvalg for Forbruger-forhold i 2002 og afskaffede en pulje reserveret forbrugerforskning, har der ikke været en overordnet strategisk tilgang til forbrugerforskningen i Danmark. Som det er i dag, er den forskning, der bedrives på området, spredt ud over på alle universiteterne og uden fælles strategi. Derfor foreslår Socialdemokraterne i det forbrugerudspil, vi lancerede i sidste uge, at vi samle kræfterne, og dermed styrke området gevaldigt.
 
Potentialet for dansk forbrugerforskning er stort, idet vi har nogle forskningsmiljøer som også internationalt er af høj standard. Men miljøerne synes isolerede.

Et glimrende eksempel på en sag, der afslørede hvor lidt vi véd, er debatten om hvilken type fødevaremærkninger, der virker.  Mærkningsordningerne kan give forbrugerne information om, hvorvidt varerne er sunde eller usunde. Det er ganske vigtigt.
Men i stedet for at vi politikere førte en saglig diskussion, der både informerer forbrugerne og motiverer dem til at købe sundere mad, så buldrede industrien buldrede frem med den vildledende GDA mærkning. Mens andre talte om det næsten ukendte Nøglehulsmærke og Forbrugerrådet længe har anbefalet negativmærkning. Men vi har brug for meget mere viden og en fordomsfri diskussion om hvilke mærkningsordninger, der virker. Meget tyder faktisk på, at negativ mærkning, hvor man direkte skriver at et produkt er usundt, virker bedre end de såkaldte positivmærkninger, hvor man skriver at et produkt er sundt eller miljøvenligt.

Skal vi kvalificere den offentlige debat er vi nødt til at styrke forbrugerforskning. Ellers bliver vi politikere nødt til at træffe valg i blinde. Mine par år på Christiansborg har for længst vist mig, at vi politikere på fødevareområdet (jeg selv inklusive) bliver tvunget ud i automatreaktioner, der ikke skeler til, hvad der rent faktisk er den rette løsning i den konkrete sag.

I dag er den største kilde til viden om forbrugerne spørgeskemaundersøgelser foretaget af medier og organisationer – med andre ord med det formål enten at lave en god nyhedshistorie eller at ændre på reguleringen.

Der ses en klar tendens til at telefoninterviews og lignende befolkningsundersøgelser ophøjes til videnskab. Men et reklamebureaus smarte spørgeskemaer skal ikke danne grundlag for vigtige politiske beslutninger.  Det er problematisk, da forbruges selvrapporterede adfærd ofte er påvirket af den offentlige mening. Man snakker om at svarene er biased i retning af at socialt acceptabel adfærd overestimeres af respondenten, men social uacceptabel eller illegitim adfærd underestimeres. Med andre ord, vil vi alle gerne fremstå positivt når vi svarer på et spørgeskema, men i virkeligheden kan det give et forkert eller forvrænget billede.

Der er intet illegitimt i at medier vil fortælle gode historier eller at lobbyister vil påvirke beslutningstagerne, men det må og skal ikke stå alene som beslutningsgrundlag. Vi skal i stedet have en uafhængig og saglig forskning.

Derfor foreslår jeg på vegne af Socialdemokraterne, at der etableres et egentligt forbrugerforskningsinstitut. På kort sigt kan der etableres en særskilt pulje til forskning i forbrugeradfærd, hvorfor forskere kan søge til konkrete projekter. Puljen kunne eksempelvis administreres af Forbrugerstyrelsen i samarbejde med en følgegruppe bestående af repræsentanter for erhvervsvirksomheder og forbrugere.

Og hvem ved, måske betyder det at du en dag vil opleve fødevare- og forbrugerpolitikere der udtaler sig på et oplyst grundlag?


Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:


S: Stoffer i kosmetik skal kunne sammenlignes 0

Skrevet d. 4. januar, 2010 by Benny Engelbrecht
Det er meget vanskeligt at overskue hvor mange kemikalier der er i kosmetiske produkter

Det er meget vanskeligt at overskue hvor mange kemikalier der er i kosmetiske produkter

Det skal være meget lettere at sammenligne indholdet i kosmetiske produkter, så forbrugerne kan fravælge hormonforstyrrende og allergi-fremkaldende kemikalier. Derfor foreslår Socialdemokraterne i et kommende forbrugerudspil, at producenterne af kosmetik skal tvinges til at lægge indholdsdeklarationer på deres hjemmesider, så produkterne kan sammenlignes direkte.

- Der bliver årligt solgt for omkring 7 milliarder kroner kosmetikprodukter i Danmark, og udvalget af disse er i eksplosiv vækst. Flere producenter markedsfører endda deres produkter som “naturlige”, selvom der stadig er skadelige stoffer for vores sundhed deri. Vi skal derfor gøre det lettere for forbrugerne at se producenterne i kortene, siger Benny Engelbrecht, forbrugerordfører for Socialdemokraterne.

En lang række indholdsstoffer i kosmetikprodukter mistænkes for at være allergi- og kræftfremkaldende og skadelige for miljøet. Derfor mener Socialdemokraterne, at det skal gøres lettere for forbrugerne at få overblik over, hvad de enkelte produkter indeholder. Som situationen er i dag, er det kompliceret og i visse tilfælde helt umuligt for forbrugerne at danne sig overblik over hvad, der indgår i de enkelte produkter.

- Producenterne af kosmetikprodukter skal gennem lovgivning forpligtiges til at lægge alle varedeklarationer ud på deres hjemmesider. Denne løsning er ikke forbundet med væsentlige omkostninger for producenterne, da de i forvejen ligger inde med disse oplysninger. Forbrugerne har krav på mere og bedre sammenlignelig information på området, og det vil forslaget bidrage til, siger Benny Engelbrecht.

Yderligere oplysninger: Benny Engelbrecht 3337 4022


Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:


Glædelig jul til alle læsere 0

Skrevet d. 22. december, 2009 by Benny Engelbrecht

 Politiet fraråder al unødig udkørsel i Sønderjylland, så hvad er mere naturligt end at sende årets julehilsen fra den nærmeste snedrive? Her siger MF Benny Engelbrecht et varmt (eller måske frysende) god jul til seerne på BennyTV.

Kanalen sender naturligvis meget mere om forbrugerpolitik i det kommende år via www.benny-engelbrecht.dk og Facebook.

Se mere BennyTV her!


Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:


Åbent samråd om forbud mod bisfenol-A i sutteflasker 0

Skrevet d. 8. december, 2009 by Benny Engelbrecht

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har kaldt fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i samråd om forbud mod bisfenol-A i sutteflasker. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 9. december 2009 umiddelbart efter afslutningen af samrådet om besparelser på DTU, Veterinærinstituttet, ca. kl. 17.30 i værelse S-092 på Christiansborg.

Udvalget har bedt fødevareministeren redegøre for, hvordan og hvornår ministeren vil implementere Folketingets beslutning om at indføre et nationalt forbud mod anvendelsen af bisfenol-A i sutteflasker.

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S), Jørn Dohrmann (DF), Pia Olsen Dyhr (SF), Bente Dahl (RV) og Per Clausen (EL).

Samrådsspørgsmålets ordlyd:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan og hvornår ministeren vil implementere Folketingets beslutning om at indføre et nationalt forbud mod anvendelsen af bisfenol-A i sutteflasker.

Tilmelding:
Tommy Jørgensen
Udvalgsassistent
Telefon: 3337 5534

Tilmelding senest tirsdag den 8. december 2009 kl. 12.00

Yderligere oplysninger:
Benny Engelbrecht, 33 37 40 22


Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:


Stop liberalisering før postnedskæringer 2

Skrevet d. 8. december, 2009 by Benny Engelbrecht
Der er så yndigt ude på landet - om der også kommer post på samme måde som hidtil er så et åbent spørgsmål

Der er så yndigt ude på landet - om der også kommer post på samme måde som hidtil er så et åbent spørgsmål

Transportminister Lars Barfoed har givet mange danskere i udkants-Danmark et chok med sine meldinger om alvorlige forringelser af postbetjeningen. Alt er i spil, siger ministeren med udgangspunkt i, at vi danskere sender stadig mindre post. Det er helt rigtigt at et voldsomt fald i brevmængden gør, at posten er presset, men det er ikke den eneste grund til at ministeren pusler med forringelser. For vi står også foran en liberalisering af postmarkedet og det vil i sig selv betyde et fald i PostDanmarks indtægter. Når der bliver plads til private aktører, der skal have mulighed for at tjene penge, vil det gå ud over alle danskeres postbetjening. Derfor vil Socialdemokraterne slet ikke begynde at diskutere serviceforringelser, før vi har diskuteret nødvendigheden af selve liberaliseringen. Verden ser fuldstændig anderledes ud i dag end den gjorde, da liberaliseringen blev besluttet for mere end et årti siden.

Vi har oplevet liberaliseringer, der har givet alvorlige problemer. Mest markant har det været med overbetalingen af private sygehuse, men også de forringede og fordyrede bilsyn springer i øjnene. Derfor må vi sige helt klart: Vi vil ikke være med til at betale for, at danskerne kan få en rimelig postservice, hvis det samtidig sker med, at private virksomheder kan malke overskud ud af markedet.

Jeg ser det som et problem, at transportministeren nu maler fanden på væggen om højere porto, færre omdelingsdage og ingen post til døren uden at erkende, at en del af de forringelser, han mener, vil komme, skyldes postliberaliseringen.

Det kan være svært at forudsige hvad der vil ske på postmarkedet om 10, 20 eller 30 år, derfor kræver det meget nøje overvejelser, inden vi laver radikale ændringer i strukturen på postområdet. For har vi først lavet noget om, er det næsten umuligt at vende tilbage. Alt skal derfor analyseres i bund - også selve liberaliseringen – og lad mig blot minde om, at det ikke er noget vi vil stå alene med. Den norske regering har netop opgivet at liberalisere det norske marked, mens Luxembourg netop har søgt – og fået EU kommissionens tilladelse til – at udsætte en liberalisering til 2013.

Det er samtidig en meget alvorlig bekymring, at man i de lande, hvor liberaliseringen er gennemført, har oplevet en omfattende løndumpning. Der er ingen tvivl om, at man ville kunne omdele post billigere i Danmark, hvis det var polske løsarbejdere der foretog omdelingen, men vi ville ikke kunne se os selv i øjnene hvis vi skulle gøre det endnu værre at være dansk postbud.

Socialdemokraternes målsætning er at sikre arbejdspladser, at vi har et brugervenligt og velfungerende, bæredygtigt postmarked – ikke at nye virksomheder skal kunne tjene penge på de mest lukrative dele af markedet.


Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:


Fødevareministeren hasteindkaldes i samråd om Bisphenol-A i sutteflasker 0

Skrevet d. 3. december, 2009 by Benny Engelbrecht
Børn er særligt udsatte for hormonforstyrrende stoffer

Børn er særligt udsatte for hormonforstyrrende stoffer

Ordførerne fra Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Socialdemokraterne har i dag hasteindkaldt Fødevareminister Eva Kjer Hansen i samråd for at få hendes forklaring på, hvorfor hun vil ikke vil gennemføre et forbud mod det hormonforstyrrende kemikalie Bisphenol-A i sutteflasker, som et flertal i Folketinget har vedtaget.

Ordførerne fra de fem partier stiller sig meget forundrede over, at ministeren ikke vil følge en folketingsbeslutning og lægger derfor stor vægt på en hurtig behandling af sagen.
Yderligere oplysninger:
Jørn Dohrmann, DF – 33 37 51 09
Benny Engelbrecht, S – 33 37 40 22
Pia Olsen Dyhr, SF – 33 37 44 26
Bente Dahl, Radikale – 33 37 47 19
Per Clausen, Enhedslisten -  33 37 50 08


Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:


BennyTV: Hvor meget skal Coca Cola bestemme? 0

Skrevet d. 25. november, 2009 by Benny Engelbrecht

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) stoppede dele af en millionkampagne, der skulle begrænse børns forbrug af sodavand med sukker. Det skete, da Coca Cola kritiserede kampagnen. Nu vil Socialdemokraterne have en forklaring.
Efter at have set materialet fra Fødevarestyrelsens kampagne finder Benny Engelbrecht det helt ubegribeligt, at ministeren har valgt at lægge sig fladt på maven for Coca Colas krav. Indsatsen mod børns overvægt må ikke stå og falde med en minister der ligger under for industrien.

Socialdemokraterne har indkaldt ministeren i samråd i Folketingets udvalg for fødevarer.

I denne video forklarer Benny om problemet.

 

 

Se mere BennyTV her!


Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:




↑ Til toppen