Hvordan opstod kødklister-sagen? 3
Disse bøffer er helt naturlige, men i fremtiden kan de være lavet af kødrester
Kom indenfor i min verden og lad mig fortælle dig hvordan en af denne uges mest omtalte sager gik fra et uskyldigt EU bilag, til en sag hvor regeringen blev bragt i mindretal. Jeg skriver om enzymet thrombin, som har bibragt vores sprog med et helt nyt ord: ”Kødklister”.
Det er 5 år siden sagen starter med at den europæiske fødevaremyndighed EFSA vurderer enzymet thrombin til at være uskadeligt at anvende som tilsætningsstof, men der skal gå lang tid med komitearbejde i Bruxelles inden sagen ender på det politiske bord.
Jeg fortæller historien for at demonstrere at der er andet og mere i sagen om thrombin end følelser og populisme, men også at uden følelserne, var det ikke lykkedes at håndhæve væsentlige demokratiske principper. Det er ikke sikkert du bryder dig om de metoder jeg har anvendt, men det er godt eksempel på hvordan vi politisk tvinges til at arbejde, når det samarbejdende folkestyre ikke fungerer optimalt.
Tirsdag den 2. februar 2010
Man kan ikke altid sige hvornår en sag bliver en sag, men det kan jeg her. Helt nøjagtig sker det da behandlingen af thrombin indgår sammen med en række andre tilsætningsstoffer i et EU bilag (fødevareudvalget, alm. Del, bilag 141, samling 2009/10).
Proceduren omkring EU bilag i Folketinget er den at ressort-udvalget – i dette tilfælde fødevareudvalget – får bilaget til orientering, det samme gør europaudvalget. Kommer der ikke spørgsmål eller indsigelser, opfattes regeringens indstilling som accepteret. Alene på fødevareudvalgets møde i denne uge var der eksempelvis 8 EU bilag til orientering.
Jeg læser bilag FLF 141 i en 8 minutters pause mellem to møder, stående ved mit skrivebord på kontoret. Mine øjne glider ned over dokumentets sider, men en sætning på side 4 springer mig i øjnene: ” Thrombin er et enzym, der sammen med stoffet fibrinogen kan sammensætte mindre kødstykker til større stykker” – hov! Stod der virkelig det?
Jeg klør mig i nakken og tænker – er det virkelig sandt? Jeg læser sætningen igen og bladrer så om til høringssvarene. Her finder jeg et par positive svar fra industriens organisationer – ikke overraskende, men der er et enkelt kritisk svar også – i al sin enkelthed står der: ” Tanken om at sætte kødstykker sammen, mener Coop Danmark A/S, er utiltalende på trods af, at det skal mærkes.”
Det er netop der – kl. 14.19, tirsdag den 2. februar 2010 – at det der skal blive til ”kødklister-sagen” starter, da jeg sætter gang i researchen af hvad dette egentlig betyder og det jeg i det efterfølgende døgn kommer til at lære, sætter gang i en lavine af handlinger, der fredag ender med at et flertal i Folketinget presser regeringen til at ændre indstilling i sagen.
Onsdag den 3. februar 2010
Det står klart for mig, at der er en række udfordringer med godkendelsen af thrombin – sandsynligvis ikke med selve enzymets indvirkning på sundheden, men med den proces det skal bruges til.
Her tager vi en timeout i forhold til processen, så jeg lige kan ridse et par af problemerne op:
- Sammensat kød er et industrielt produkt der udgiver sig for at være noget det ikke er og det er helt relevant at stille spørgsmålstegn ved, om det er et nødvendigt produkt for forbrugerne, eller bare en smart måde for industrien at omsætte restprodukter til noget der har en lidt højere værdi
- Når man har mange små stykker kød der samles til ét, stiller det ekstremt høje krav til hygiejnen, for ligesom med hakket kød stortrives bakterier i det færdige produkt – og det har slet ikke indgået i EFSAs opinion i sagen
- Når man markedsfører sammensat kød skal det mærkes anføres det i EFSAs anbefaling, men de mærkningsmetoder der foreslås er ikke tilstrækkeligt til at det bliver tydeligt – vi kan altså få endnu et fup-produkt som den såkaldte neutralmarinerede kylling
- Thrombin udvindes af blod fra køer og grise – men det oplyses ikke om man blander thrombin udvundet af svineblod i oksekød og omvendt
- Et grundlæggende princip i fødevareindustrien er sporbarhed – det lærte man om noget af sagen om BSE(Bovin Spongiform Encephalopati – også kaldet kogalskab). Et produkt fremstillet af sammensat kød kan indeholde dele – og dermed smittestoffer – fra et utal af dyr, fra forskellige besætninger, forskellige lande, sågar forskellige dyrearter. Den dag en smitte opstår, som vi ikke kender til i dag, kan sammensat kød blive et enormt problem og EFSA har slet ikke inddraget sporbarheden i sin risikovurdering, der jo kun går på enzymet, ikke på den proces det skal indgå i
Dertil skal lægges den generelle afsky som tanken om produktet vækker, men det er ikke et objektivt argument der kan anvendes til at afvise stoffet. Mere om det senere.
Og så tilbage til onsdagen. Jeg formulerer en række spørgsmål til fødevareministeren som skal hastebesvares, da sagen allerede er sat til afstemning 5 dage efter i Bruxelles. At stille spørgsmål er en del af proceduren for eventuelt at ændre indstilling i en sag, men jeg ved også at det kan blive meget svært at få et flertal til at indse de problemer der er med thrombin. Derfor begynder jeg at overveje meget nøje om der er nogen der pressemæssigt kan have interesse i en tilsyneladende småkedelig EU-sag. Jeg tager så en uformel kontakt til en journalist på DR og foreligger problemstillingen. Meldingen er at det da nok er en svær sag, men de vil lige tygge på den på redaktionen. Sidst på dagen bliver jeg kontaktet af en medarbejder fra Radioavisen og kl 18.00 fortælles historien for første gang. Overskriften på dr.dk hedder: ”Regeringen vil tillade kødklister”, men jeg kan ærligt talt ikke huske hvem der først benyttede ordet – selv er jeg citeret for at sige: ”Det er en ganske forfærdelig idé at komme thrombin i danske fødevarer. Det vil åbne op for, at man kan klippe-klistre med kød.”
Måske er det journalisterne på DR der har set en god overskrift i at lave det nye ord klisterkød. Ulækkert lyder det i alt fald.
Jeg husker, at jeg stod på kontoret den aften og tænkte: ”Nå ja, nu har jeg da gjort hvad jeg kunne, men den kommer nok ikke videre.”
Torsdag den 4. februar 2010
Helvede bryder løs! Ordførere fra flere partier optræder i radioavisen og udtaler afsky for det sammensatte kød. Fødevareministeren udtaler at thrombin er uskadeligt, men at hun da ikke vil sætte tænderne i det. Sidst på dagen er der møde i fødevareudvalget og punktet skal behandles.
Da der endnu ikke er kommet skriftlige svar på mine spørgsmål og da hele udvalget sidder med bunker af spørgsmål i sagen beslutter et enigt udvalg at hasteindkalde fødevareministeren i samråd næste dags morgen. Lidt senere fastlægges samrådstidspunktet til kl. 7:00 – den aften går jeg tidligt i seng, men inden da laver jeg denne video: http://www.youtube.com/watch?v=PHcOgDt9Yo0
Fredag den 5. februar 2010
Henrik Høgh fra Venstre og Pia Olsen Dyhr fra SF kommer i sidste øjeblik til fødevareudvalgets møde – de kommer fra en debat i Godmorgen Danmark på TV2. Jeg kan mærke på Pia, der sætter sig ved siden af mig, at det er gået rigtig godt. Uden for døren står journalister allerede klar, selvom det er tidligt på dagen – sagen er blevet en varm kartoffel.
Fødevareministerens skriftlige svar ankommer først sammen med ministeren, så jeg beder om at udvalget får mulighed for at få et par minutter til at læse dem igennem, inden samrådet begynder. Det er tydeligt at svarene i det store og hele er afskrifter af det bilag vi allerede har læst. Sagen er ikke blevet bedre belyst – og inden samrådet overhovedet indledes sidder flere medlemmer med følelsen af, at dette nok er klappet af på forhånd med DF. Ministeren kaldes ind i udvalget cirka 10 minutter over 7.
Jeg må ikke bringe referater fra et lukket samråd, men de bekymringer jeg havde inden samrådet bliver ikke dæmpet, måske snarere tværtimod. Jeg foreslår derfor udvalget, at vi beder ministerens udsending om at punktet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) udsættes, så Folketinget kan nå at gennemføre en hastehøring om spørgsmålet. Mit ønske havde i virkeligheden været, at vi sagde entydigt nej, men det var jeg ikke sikker på Dansk Folkeparti ville være med til. Mit forslag om en høring skulle behandles senere samme morgen på DFs gruppemøde.
Da vi træder ud af udvalget er pressen klar og der bliver lavet radio, tv og nethistorier i en lind strøm. Kl. 9.00 fremlægger jeg sagen i den socialdemokratiske gruppe og får fuld opbakning – herefter er det bare at vente.
Jeg sætter mig i det socialdemokratiske sekretariat på anden sal på Christiansborg og læser et par aviser, mens jeg med mellemrum svarer på telefonopringninger. Lidt før ti smutter jeg ud på gange og hen til DFs gruppeværelse. Idet deres ordfører træder ud af døren, fanger han mit blik og sender mig en opadvendt tommelfinger – der er flertal mod regeringen.
Dermed bliver et slag i sagen vundet, men jeg må samtidig acceptere, at socialdemokraterne ikke kan høste de mange roser. Det er DF der leverer stemmerne til et flertal og det betyder at de er de mest interessante at snakke med for TV. Jeg nøjes med at deltage i P1 Debat senere samme dag, men kan glæde mig over at en sag, der lige så godt kunne være passeret under radaren, blev samlet op – og hælene sat i. Det er trods alt det politisk arbejde handler om, men det ville aldrig være sket uden at pressen havde opfundet det nye danske ord ”klisterkød”.
Epilog
Sagen er ikke slut, for herfra er det Bruxelles og ikke mindst mine kolleger i Europaparlamentet der har opgaven med at få afdækket problemerne med at lave sammensat kød i kold fusion.
Jeg vil løbende følge sagen og holde offentligheden opdateret gennem denne blog og via min Facebook side.
Du kan i øvrigt se hvordan sammensat kød fabrikeres her…
Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:
