Selvom den danske regering ikke troede på det, sagde Europaparlamentet nej til kødklister i de europæiske kølediske. Det er en sejr for forbrugerne, efter måneders indsats og det glæder Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht, der bragte sagen på den politiske dagsorden i februar.

Se med i denne video hvor Benny forklarer hvorfor kødklister er et godt eksempel på en fodslæbende dansk regering, der ikke tænker tilstrækkeligt på forbrugernes interesse.

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:

EU parlamentet siger nu nej til kødklister og det er en sejr for alle Europas forbrugere

Europarlamentets miljøudvalg har i dag stemt nej til at tillade enzymet thrombin, også kendt som kødklister. Afvisningen af kødklister sker efter en massiv socialdemokratisk indsats både i Folketinget og i Europaparlamentet.

- Når EU-parlamentets miljøudvalg i dag siger nej til kødklister i hele EU, er det en sejr både for forbrugerne og for den kritiske indstilling til, hvad industrien kan gøre ved vores fødevarer, siger Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht.

- Sagen viser, at det kan svare sig, at sige fra også i EU, når argumenterne bare er de rigtige. Men samtidig må det give røde ører i den danske regering, der ikke ville anerkende de bekymringer, vi havde da sagen blev behandlet i Folketinget, siger Benny Engelbrecht.

Den endelige afvisning af enzymet thrombin sker, når Europaparlamentet stemmer om sagen i maj.

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:

Danskerne skal vide mere om hvad der er i det kød de kan købe i supermarkederne

Socialdemokraterne Christel Schaldemose (MEP) og Benny Engelbrecht (MF) er mandag den 12. april på rundtur i Sønderborg Kommune med kost og fødevarer som tema. Dagen afsluttes med to offentlige møder, et i Sønderborg og et i Gråsten.

Forbrugerpolitik har de seneste år fået en stadig større bevågenhed blandt danskerne. Den stigende interesse skyldes til dels, at der de seneste år har været en del skandaler på fødevareområdet, hvor mange butikker og virksomheder har set stort på forbrugersikkerheden.

Der er således nok at tage fat på for politikerne der til dagligt begge arbejder med forbruger- og fødevarespørgsmål i henholdsvis Europaparlamentet og Folketinget.
Det tætte parløb mellem de to politikere har ikke mindst været synligt i forbindelse med den meget omtalte sag om enzymet thrombin, også kaldet kødklister, der nu ser ud til, at blive forbudt i EU.

Dagens program ser ud som følger:

09:30 Besøg ved Hestehave Frugtplantage, Kær
11:00 Besøg ved institut for grænseregionsforskning, Alsion
12:30 Besøg ved Helsam A/S, Ragebøl
15:00 Besøg ved BHJ A/S, Gråsten
17:00 Offentligt fyraftensmøde på Hotel Comwell, Sønderborg
19:30 Offentligt debatmøde i Ahlmannsparken, Gråsten

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:

Lad os nu bare være ærlige om de produkter der ligger i køledisken

Man skulle tro det var så simpelt: Danskerne synes kødklister er klamt og derfor skal det ikke tillades i danske kødprodukter, men nej, sagen er langt mere kompleks. Den handler om følelser, kommunikation og kan sågar få indflydelse på fremtidige procedurer i det danske Folketings behandling af komitesager fra EU.
En meget stor del af den danske befolkning har i de forgangne uger rynket på næsen ved tanken om sammensat kød, fremstillet med hjælp af enzymet thrombin – eller som det er blevet kendt i den brede offentlighed: Kødklister.
Debatten om enzymet thrombin kan strengt taget koges ned til et ord: ”Ulækkert”. Jeg og andre politikere er blevet skudt i skoene at vores kritik af thrombin har været unuanceret og alene har handlet om mavefornemmelser. Derfor er det nu på tide at jeg lægger kortene på bordet, for min modstand mod thrombin har langt dybere årsager end blot en kvalmende tanke.
Samtidig må jeg også bekende en sandhed, nemlig at jeg bevidst har tilladt mig at spille på den afsky tanken om kødklister har vakt hos danskerne. For uden den folkelige modstand ville det aldrig have kunnet lykkes, på ganske få dage, at få skabt et flertal udenom regeringen i en forholdsvis kompleks europæisk komitesag.

Lad os først slå fast at enzymet thrombin forekommer helt naturligt i alle levende væseners blod. Enzymet er et vigtigt led i blodets koaguleringsproces – det er enkelt fortalt thrombin der aktiverer blodplasmaproteinet fibrinogen så der dannes fibrin der får blodet til at størkne. Det sker for eksempel hvis jeg skærer mig under morgenbarberingen, efter kort tids blødning koagulerer blodet og der dannes en sårskorpe.
Når thrombin kan anvendes som tilsætningsstof i fødevarer skyldes det, at den sammenbindende egenskab kan styres sådan at man kan sammensætte mindre stykker af fersk kød til større stykker. Processen minder altså om det der sker når man laver blodpølse – men i modsætning til det thrombinbehandlede kød, udgiver blodpølsen sig ikke for at være fersk kød. Spørger man en slagter med lidt livserfaring vil man også få en fortælling om hvordan man tidligere hældte lidt blod i den fedtfattige oksefars, for at få den til at hænge bedre sammen.

Altovervejende har jeg talt og skrevet med danskere der finder tanken om sammensat kød – eller sammenklistret kød om du vil – for ubehageligt eller direkte afskyvækkende. Der er dog flere, især i fødevareindustrien, der har påpeget at debatten har været meget unuanceret. Det er jeg egentlig enig med dem i, men det skyldes primært at de saglige argumenter mod en godkendelse ganske enkelt er druknet i mere følelsesbetonede udsagn.
Mange har set den instruktionsvideo den hollandske producent har lagt på deres hjemmeside. Den viser meget uappetitligt hvordan noget der ligner kødfars kommer ud som én lang pølse i den anden ende af maskinen – en pølse der ubesværet kan skæres ud til fine runde bøffer.
Jeg synes også det er en ulækker tanke at skulle sætte tænderne i den slags imiterede produkter, men det har faktisk ikke været selve enzymets sikkerhed jeg har anfægtet, men derimod slutproduktet, det sammensatte kød. Lad mig forklare nærmere:
Et grundlæggende princip, når man taler fødevaresikkerhed i sammenhæng med fersk kød, er sporbarhed. Man skal kunne gå tilbage fra slutproduktet i køledisken til besætningen og det enkelte dyr, hvis man skal spore infektioner som eksempelvis salmonella i fersk kød. Sidste år havde vi et meget kompliceret tilfælde af netop salmonella i svin, som det tog de danske fødevaremyndigheder meget lang tid at spore. I EU har sporbarhedsprincippet været bærende siden sagen om BSE (Bovin Spongiform Encephalopati) – også kaldet kogalskab. Kort fortalt er problemet med et fersk produkt fremstillet af sammensat kød, at det kan indeholde dele – og dermed smittestoffer – fra et utal af dyr, fra forskellige besætninger, fra forskellige lande, sågar fra forskellige dyrearter.
Den dag en smitte opstår, kan sammensat kød blive et enormt problem, fordi det ikke er muligt at spore kilden. Det faktum at den europæiske fødevaremyndighed EFSA slet ikke har inddraget sporbarheden i sin risikovurdering, understreger blot at en godkendelse fra den side ikke i sig selv er ensbetydende med at alle risikoaspekter er overvejet.
Jeg anerkender gerne at spørgsmålet om sporbarhed ikke har fyldt meget i den offentlige debat i Danmark. Jeg vil gerne kunne klappe mig selv på skulderen og sige at jeg har gjort hvad jeg kunne for at fremføre dette argument i de danske medier, men der er egentlig ikke noget at klappe over. For argumentet om den manglende sporbarhed er faldet på meget tør jord hos de danske medier – og jeg forstår det egentlig godt. Man sælger nu engang ikke så mange aviser på en overskrift der hedder: ”Politiker bekymret over manglende sporbarhed” – næh, jeg må erkende at der sælger overskriften: ”Nej til kødklister” en hel del mere.
Jeg ikke lægge skjul på, at jeg også finder at der er et element af vildledning i spørgsmålet om sammensat kød. Det sammensatte kød er nemlig endnu et industrielt produkt der udgiver sig for at være noget det ikke er. Derfor mener jeg det er helt relevant at stille spørgsmålstegn ved, om det er et nødvendigt produkt for forbrugerne, eller bare en smart måde for industrien at omsætte restprodukter til noget der har en lidt højere værdi, men min afgørende bekymringer handler altså om grundlæggende fødevaresikkerhed.

Hermed skulle der være lagt lidt mere saglighed ind i debatten om thrombin, men jeg lovede også at dette indlæg skulle være en bekendelse fra min side. For jeg kan lige så godt erkende at jeg har udnyttet det ubehag rigtig mange danskere har fået ved tanken om ”kødklister” helt bevidst, men jeg mener at den ekstraordinære situation gjorde, at målet helligede midlet.
Godkendelsen af thrombin har været meget længe undervejs. Det blev faktisk behandlet videnskabeligt af EFSA allerede i foråret 2005. Alligevel var det først tirsdag den 2. februar, at godkendelsen kom til politisk behandling i Danmark. Og det vel at mærke blot 6 dage før sagen skulle til afstemning i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH).
Den ultrakorte behandlingstid gjorde også, at der skulle noget ekstraordinært til hvis bremserne skulle slås i. Derfor var jeg ikke utilfreds med, at Radioavisen onsdag den 3. februar bragte følgende citat fra min side: ”Det er en ganske forfærdelig idé at komme thrombin i danske fødevarer. Det vil åbne op for, at man kan klippe-klistre med kød.”
Ved samme lejlighed valgte en vaks journalist at give nyheden overskriften ”Regeringen vil tillade kødklister”. Dermed var et nyt ord opfundet i det danske sprog og en snebold der skulle ende med at blive til en lavine, var begyndt at rulle.
Lad mig sige det som det er: Var historien ikke blevet tegnet så skarpt i medierne og havde tanken om kødklister ikke vakt så stor en afsky i den danske befolkning, så havde godkendelsen sandsynligvis passeret uantastet igennem. Derfor passede det mig glimrende at debatten var meget unuanceret i de hektiske to dage – torsdag og fredag – indtil Folketinget pålagde regeringen at stemme imod thrombin i SCoFCAH mandag dan 8. februar. Havde vi ikke haft 6 dage, men 6 måneder, havde jeg valgt en anden fremgangsmåde.
Jeg mener det er rimeligt at lægge kortene på bordet, for i den ideelle verden skulle det ikke være nødvendigt at bruge (nogen vil sikkert sige misbruge) den offentlige debat på den måde. Jeg erkender med andre ord gerne, at jeg ikke holdt mig strengt til saglig kritik. Jeg vil ikke kalde det at lyve, men snarere at benytte en fortielse til at fremme en højere sag. Jeg husker hvordan pigerne i min folkeskole engang i seksualundervisning fik det råd af vores kvindelige lærerinde, at hvis de stod overfor en voldtægtsmand, skulle de ikke slå alarm ved at råbe ”voldtægt”, men i stedet råbe ”brand”, fordi det får flere til at reagere. Jeg håber at den brede offentlighed vil tilgive at jeg har brugt den samme taktik i denne sammenhæng.

Sagen om thrombin er ikke slut, selvom SCoFCAH har stemt. Nu er det nemlig Europaparlamentets tur til at behandle sagen politisk og de har heldigvis lidt bedre tid til sagen end Folketinget.
Men jeg må også erkende at vi ikke kan nøjes med en dårlig mavefornemmelse – her skal de tunge argumenter på bordet: Sporbarheden som jeg tidligere omtalte, risikoen for sammenblanding af svin og okse (og de etiske og religiøse aspekter det kan medfører) og ikke mindst kravene til mærkning der er alt for tynde.
Der er brug for en dybere debat om sammensat kød. Derfor er jeg i gang med at forberede en høring, der skal belyse alle problematiske aspekter ved thrombinbehandlet kød. En høring som jeg håber, vil give yderligere argumenter til de medlemmer af Europaparlamentet, der endnu har muligheden for at stoppe thrombin inden det godkendes til brug i den europæiske fødevareindustri.

Hvis du nu sidder tilbage og tænker: Hvordan kan en sag, der første gang blev behandlet i EFSA i 2005, få så kort en behandling i det danske Folketing, så kan jeg godt forstå dig. Og jeg skal ikke lægge skjul på, at sagen vil betyde at vi må genoverveje om vi generelt har den rette tid til at behandle de europæiske komitesager i Danmark. For det værste var sådan set ikke at vi 179 MFere blot havde få dage til at behandle sagen. Nej, det værste er sådan set, at tilladelsen havde været i en offentlig høring, som det sig nu hør og bør i sådanne sager. Men den høring havde en svarfrist på blot 24 timer! Af samme årsag var det også nogle meget korte, og ikke mindst meget få, høringssvar der nåede at komme ind.
Rent formelt har procedurer og svarfrister i sagen været overholdt. Dog kan man sætte spørgsmålstegn ved om den ansvarlige minister – fødevareministeren – har levet op til sit ansvar. Det er nemlig ministerens ansvar at fremlægger sager, der vurderes at kræve politisk stillingtagen i god tid for Folketinget – og det må man erkende at ministeren ikke har levet op til i denne situation.
Derfor tror jeg at thrombin-sagen også vil få betydning for hvordan komitésager i fremtiden håndteres og forhåbentlig vil vi se ministre der er mere aktive i deres inddragelse af Folketingets partier i processen.

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:

Hvad mener du om thrombin – det såkaldte kødklister? Jeg efterlyser din holdning, sendt på video, så jeg kan bruge det i det videre arbejde.

Kampen mod kødklister er nemlig så langt fra slut. EU-parlamentet har nu to måneder til at behandle godkendelsen af enzymet thrombin. Samtidig vil Socialdemokraterne hasteindkalde til en eksperthøring i Folketinget, der skal udarbejde dokumentation for de problemer, stoffet giver.

Danmark er et stort fødevareproducerende land, og de produkter, vi skal være kendt for, skal være af høj kvalitet. Derfor er det helt uholdbart, at man skal kunne tilsætte kødklister i kød mener Socialdemokraterne.

Et grundlæggende princip i fødevareindustrien er sporbarhed – det lærte man bl.a. i sagen om kogalskab. Et produkt fremstillet af sammensat kød kan indeholde dele – og dermed smittestoffer – fra et utal af dyr, fra forskellige besætninger, forskellige lande og sågar forskellige dyrearter. Den dag, en smitte opstår, som vi ikke kender til i dag, kan sammensat kød blive et enormt problem. Den risiko er slet ikke vurderet, og det er stærkt kritisabelt.
Har du andre eksempler du mener skal tages med i betragtning, så send mig en video via Youtube eller Facebook. Måske bliver du en del af den folkelige stemme der også bør høres i denne sag.

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:

Disse bøffer er helt naturlige, men i fremtiden kan de være lavet af kødrester

Kom indenfor i min verden og lad mig fortælle dig hvordan en af denne uges mest omtalte sager gik fra et uskyldigt EU bilag, til en sag hvor regeringen blev bragt i mindretal. Jeg skriver om enzymet thrombin, som har bibragt vores sprog med et helt nyt ord: ”Kødklister”.
Det er 5 år siden sagen starter med at den europæiske fødevaremyndighed EFSA vurderer enzymet thrombin til at være uskadeligt at anvende som tilsætningsstof, men der skal gå lang tid med komitearbejde i Bruxelles inden sagen ender på det politiske bord.
Jeg fortæller historien for at demonstrere at der er andet og mere i sagen om thrombin end følelser og populisme, men også at uden følelserne, var det ikke lykkedes at håndhæve væsentlige demokratiske principper. Det er ikke sikkert du bryder dig om de metoder jeg har anvendt, men det er godt eksempel på hvordan vi politisk tvinges til at arbejde, når det samarbejdende folkestyre ikke fungerer optimalt.

Tirsdag den 2. februar 2010
Man kan ikke altid sige hvornår en sag bliver en sag, men det kan jeg her. Helt nøjagtig sker det da behandlingen af thrombin indgår sammen med en række andre tilsætningsstoffer i et EU bilag (fødevareudvalget, alm. Del, bilag 141, samling 2009/10).
Proceduren omkring EU bilag i Folketinget er den at ressort-udvalget – i dette tilfælde fødevareudvalget – får bilaget til orientering, det samme gør europaudvalget. Kommer der ikke spørgsmål eller indsigelser, opfattes regeringens indstilling som accepteret. Alene på fødevareudvalgets møde i denne uge var der eksempelvis 8 EU bilag til orientering.
Jeg læser bilag FLF 141 i en 8 minutters pause mellem to møder, stående ved mit skrivebord på kontoret. Mine øjne glider ned over dokumentets sider, men en sætning på side 4 springer mig i øjnene: ” Thrombin er et enzym, der sammen med stoffet fibrinogen kan sammensætte mindre kødstykker til større stykker” – hov! Stod der virkelig det?
Jeg klør mig i nakken og tænker – er det virkelig sandt? Jeg læser sætningen igen og bladrer så om til høringssvarene. Her finder jeg et par positive svar fra industriens organisationer – ikke overraskende, men der er et enkelt kritisk svar også – i al sin enkelthed står der: ” Tanken om at sætte kødstykker sammen, mener Coop Danmark A/S, er utiltalende på trods af, at det skal mærkes.”
Det er netop der – kl. 14.19, tirsdag den 2. februar 2010 – at det der skal blive til ”kødklister-sagen” starter, da jeg sætter gang i researchen af hvad dette egentlig betyder og det jeg i det efterfølgende døgn kommer til at lære, sætter gang i en lavine af handlinger, der fredag ender med at et flertal i Folketinget presser regeringen til at ændre indstilling i sagen.

Onsdag den 3. februar 2010
Det står klart for mig, at der er en række udfordringer med godkendelsen af thrombin – sandsynligvis ikke med selve enzymets indvirkning på sundheden, men med den proces det skal bruges til.
Her tager vi en timeout i forhold til processen, så jeg lige kan ridse et par af problemerne op:
- Sammensat kød er et industrielt produkt der udgiver sig for at være noget det ikke er og det er helt relevant at stille spørgsmålstegn ved, om det er et nødvendigt produkt for forbrugerne, eller bare en smart måde for industrien at omsætte restprodukter til noget der har en lidt højere værdi
- Når man har mange små stykker kød der samles til ét, stiller det ekstremt høje krav til hygiejnen, for ligesom med hakket kød stortrives bakterier i det færdige produkt – og det har slet ikke indgået i EFSAs opinion i sagen
- Når man markedsfører sammensat kød skal det mærkes anføres det i EFSAs anbefaling, men de mærkningsmetoder der foreslås er ikke tilstrækkeligt til at det bliver tydeligt – vi kan altså få endnu et fup-produkt som den såkaldte neutralmarinerede kylling
- Thrombin udvindes af blod fra køer og grise – men det oplyses ikke om man blander thrombin udvundet af svineblod i oksekød og omvendt
- Et grundlæggende princip i fødevareindustrien er sporbarhed – det lærte man om noget af sagen om BSE(Bovin Spongiform Encephalopati – også kaldet kogalskab). Et produkt fremstillet af sammensat kød kan indeholde dele – og dermed smittestoffer – fra et utal af dyr, fra forskellige besætninger, forskellige lande, sågar forskellige dyrearter. Den dag en smitte opstår, som vi ikke kender til i dag, kan sammensat kød blive et enormt problem og EFSA har slet ikke inddraget sporbarheden i sin risikovurdering, der jo kun går på enzymet, ikke på den proces det skal indgå i
Dertil skal lægges den generelle afsky som tanken om produktet vækker, men det er ikke et objektivt argument der kan anvendes til at afvise stoffet. Mere om det senere.

Og så tilbage til onsdagen. Jeg formulerer en række spørgsmål til fødevareministeren som skal hastebesvares, da sagen allerede er sat til afstemning 5 dage efter i Bruxelles. At stille spørgsmål er en del af proceduren for eventuelt at ændre indstilling i en sag, men jeg ved også at det kan blive meget svært at få et flertal til at indse de problemer der er med thrombin. Derfor begynder jeg at overveje meget nøje om der er nogen der pressemæssigt kan have interesse i en tilsyneladende småkedelig EU-sag. Jeg tager så en uformel kontakt til en journalist på DR og foreligger problemstillingen. Meldingen er at det da nok er en svær sag, men de vil lige tygge på den på redaktionen. Sidst på dagen bliver jeg kontaktet af en medarbejder fra Radioavisen og kl 18.00 fortælles historien for første gang. Overskriften på dr.dk hedder: ”Regeringen vil tillade kødklister”, men jeg kan ærligt talt ikke huske hvem der først benyttede ordet – selv er jeg citeret for at sige: ”Det er en ganske forfærdelig idé at komme thrombin i danske fødevarer. Det vil åbne op for, at man kan klippe-klistre med kød.”
Måske er det journalisterne på DR der har set en god overskrift i at lave det nye ord klisterkød. Ulækkert lyder det i alt fald.
Jeg husker, at jeg stod på kontoret den aften og tænkte: ”Nå ja, nu har jeg da gjort hvad jeg kunne, men den kommer nok ikke videre.”

Torsdag den 4. februar 2010
Helvede bryder løs! Ordførere fra flere partier optræder i radioavisen og udtaler afsky for det sammensatte kød. Fødevareministeren udtaler at thrombin er uskadeligt, men at hun da ikke vil sætte tænderne i det. Sidst på dagen er der møde i fødevareudvalget og punktet skal behandles.
Da der endnu ikke er kommet skriftlige svar på mine spørgsmål og da hele udvalget sidder med bunker af spørgsmål i sagen beslutter et enigt udvalg at hasteindkalde fødevareministeren i samråd næste dags morgen. Lidt senere fastlægges samrådstidspunktet til kl. 7:00 – den aften går jeg tidligt i seng, men inden da laver jeg denne video: http://www.youtube.com/watch?v=PHcOgDt9Yo0

Fredag den 5. februar 2010
Henrik Høgh fra Venstre og Pia Olsen Dyhr fra SF kommer i sidste øjeblik til fødevareudvalgets møde – de kommer fra en debat i Godmorgen Danmark på TV2. Jeg kan mærke på Pia, der sætter sig ved siden af mig, at det er gået rigtig godt. Uden for døren står journalister allerede klar, selvom det er tidligt på dagen – sagen er blevet en varm kartoffel.
Fødevareministerens skriftlige svar ankommer først sammen med ministeren, så jeg beder om at udvalget får mulighed for at få et par minutter til at læse dem igennem, inden samrådet begynder. Det er tydeligt at svarene i det store og hele er afskrifter af det bilag vi allerede har læst. Sagen er ikke blevet bedre belyst – og inden samrådet overhovedet indledes sidder flere medlemmer med følelsen af, at dette nok er klappet af på forhånd med DF. Ministeren kaldes ind i udvalget cirka 10 minutter over 7.
Jeg må ikke bringe referater fra et lukket samråd, men de bekymringer jeg havde inden samrådet bliver ikke dæmpet, måske snarere tværtimod. Jeg foreslår derfor udvalget, at vi beder ministerens udsending om at punktet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) udsættes, så Folketinget kan nå at gennemføre en hastehøring om spørgsmålet. Mit ønske havde i virkeligheden været, at vi sagde entydigt nej, men det var jeg ikke sikker på Dansk Folkeparti ville være med til. Mit forslag om en høring skulle behandles senere samme morgen på DFs gruppemøde.
Da vi træder ud af udvalget er pressen klar og der bliver lavet radio, tv og nethistorier i en lind strøm. Kl. 9.00 fremlægger jeg sagen i den socialdemokratiske gruppe og får fuld opbakning – herefter er det bare at vente.
Jeg sætter mig i det socialdemokratiske sekretariat på anden sal på Christiansborg og læser et par aviser, mens jeg med mellemrum svarer på telefonopringninger. Lidt før ti smutter jeg ud på gange og hen til DFs gruppeværelse. Idet deres ordfører træder ud af døren, fanger han mit blik og sender mig en opadvendt tommelfinger – der er flertal mod regeringen.
Dermed bliver et slag i sagen vundet, men jeg må samtidig acceptere, at socialdemokraterne ikke kan høste de mange roser. Det er DF der leverer stemmerne til et flertal og det betyder at de er de mest interessante at snakke med for TV. Jeg nøjes med at deltage i P1 Debat senere samme dag, men kan glæde mig over at en sag, der lige så godt kunne være passeret under radaren, blev samlet op – og hælene sat i. Det er trods alt det politisk arbejde handler om, men det ville aldrig være sket uden at pressen havde opfundet det nye danske ord ”klisterkød”.

Epilog
Sagen er ikke slut, for herfra er det Bruxelles og ikke mindst mine kolleger i Europaparlamentet der har opgaven med at få afdækket problemerne med at lave sammensat kød i kold fusion.
Jeg vil løbende følge sagen og holde offentligheden opdateret gennem denne blog og via min Facebook side.

Du kan i øvrigt se hvordan sammensat kød fabrikeres her…

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook: