Skrevet d.
15. juni, 2009 by
Benny Engelbrecht
Bisphenol-A finder i mange plasticprodukter der enten er i direkte kontakt med mennesker eller i direkte kontakt med fødevarer - dermed er et forbud med stoffet i sutteflasker slet ikke nok
Information bragte 10. juni en artikel om det forbud mod Bisphenol A i sutteflasker, som et flertal uden om regeringen netop har vedtaget i Folketinget, under overskriften “Danmark lovgiver på ny i strid med EU-lovgivning”. Både Dansk Industri og flere professorer udtaler sig i artiklen imod de nye regler: Forbuddet er “en glidebane”, “illoyalt”, “i strid med EU-retten” og “dybt beklageligt”. Vi mener at de tilsvarende anklagende udsagn kan sættes på os politikere, hvis ikke vi kæmper for et forbud.
Vi socialdemokrater har længe kæmpet imod anvendelsen af Bisphenol A i sutteflasker og lignende. Vi har gjort det i Europa-Parlamentet og vi har gjort det i Folketinget. Det danske forbud er både rigtigt og nødvendigt. Helst så vi et forbud mod stoffet på europæisk plan - for vi er naturligvis fuldstændig enige i, at danske børn ikke tager mere skade af Bisphehol A end børn i resten af Europa! Men hvorfor skal nogen af børnene overhovedet have stoffet?
Men lad os forholde os til kritikernes argumenter. Først spørgsmålet om grænseværdier: Bisphenol A er et stærkt hormonforstyrrende og kræftfremkaldende organisk kemikalium. Det er slet ikke til debat. Og stoffet står da også på Miljøstyrelsens fortegnelse over uønskede stoffer. Men når man opvarmer mælk i sutteflasken vil indholdet af Bisphenol A i den lune mælk langt overstige grænseværdierne. Det er i sig selv problematisk at sætte en grænseværdi for et så problematisk stof, da de eksisterende videnskabelige forudsigelser om, hvornår vi begynder at tage skade af et kemisk stof er meget utilstrækkelige. De tager nemlig ikke højde for den såkaldte kombinations-effekt: Når man udsættes for påvirkning fra forskellige hormonforstyrrende og kræftfremkalde stoffer, har stofferne en helt anderledes dramatisk effekt end i de lukkede laboratorieforsøg. Og hvis grænseværdierne var gode nok, hvorfor er det så at voldsomt stigende antal piger som går for tidligt i puberteten, unge mennesker, som har problemer med fertiliteten, og drengebørn, der fødes med misdannede kønsorganer?
Ifølge Det Økologiske Råd har forsøg med pattedyr påvist, at Bisphenol A kan være årsag til den stadigt faldende sædkvalitet samt den stigende forekomst af testikelkræft og penismisdannelser hos drengebørn i de industrialiserede lande. Der er desuden påvist en række signifikante effekter, der spænder fra nedsat frugtbarhed hos både mænd og kvinder, tidlig pubertet og andre hormonrelaterede funktioner samt indlæringsvanskeligheder, kræft og hjerneskader. Bekymringen for stoffet deles nu ikke kun af et økologiske råd. Canada har allerede lavet et forbud. Og på en konference i Berlin her i foråret arrangeret af den tyske pendant til miljøstyrelsen, konkluderede man, at bisfenol-A kan konstateres i nyfødte spædbørn i tre-elleve gange større koncentrationer end i voksne. Og der blev peget på, at der er brug for flere undersøgelser, idet hormonet synes at være mere skadeligt end tidligere konstateret. De gældende grænseværdier er dermed undergravet. Anbefalingen fra konferencen var klart at anvende forsigtighedsprincippet, så den evt tvivl kommer borgerne til gode. Det forholder sig sådan, at bisfenol-A ikke er uundværlig, men det tilsættes kun plasticprodukterne for at gøre dem billigere. Vi synes, at det er et uheldigt sted at spare, og børn skal simpelthen ikke udsættes for bogstaveligt talt at få farlige stoffer ind med modermælken.
Professorerne og Dansk Industri mener at vi politikere skader med vores danske forbud. Vi mener at det forholder sig modsat. Det er de lærde og DI, der skader mest. Fordi sådanne udtalelser fører til endnu mere EU skepsis, end vi har i dag. Det fremstiller EU systemet som noget, der ikke kan påvirkes eller presses til at skifte spor. Sådan er politik ikke. Og sådan er EU’s politiske system ikke. Vi skal derimod være villige til at tage den nødvendige kamp. Sådan vandt vi i sagen om industrielt fremstillet transfedt. Sådan skal vi vinde i sagen om Bisphenol A. Hvis vi ikke kan få lov at påberåbe os miljøgarantien, så lad os tage den retssag, som måtte komme, for at beskytte vores børn. Lad os teste EU systemets borgervenlighed, lad os presse Eu til at stille sig på borgernes side i et forbud, der på ingen måde kan forveksles med en teknisk handelshindring. Lad os få regeringen til at tage stilling. Vil den lade tvivlen komme markedet eller mennesker til gode? Lad os vise, at jura er en ting, politik noget andet. Lad os se om Kommissionen og EU-domstolen virkelig vil tvinge os til bruge vores børn som kemiske forsøgsdyr. Det tror vi nemlig ikke. Men lad os samtidigt med få strammet op på forsigtighedsprincippet i EU. Så det er industrien, som skal bevise at deres produkter er uskadelige, og ikke borgerne, der skal bevise at noget er skadeligt. Det er den langsigtede kamp, men indtil den er vundet, skal vi stadig i Danmark reagere umiddelbart, når der er produkter på markedets, som truer vores sundhed. Vi synes at det faktum at vores børn hver dag udsættes for en kemikalie-cocktail via sutteflasken, er langt mere skræmmende end udsigten til en eventuel EU-retssag.
Dette indlæg er skrevet af Benny Engelbrecht (s) og MEP Christel Schaldemose (s) og bragt i forkortet udgave i Dagbladet Information lørdag den 13. juni 2009.
Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:
