Udvikling, ikke afvikling af posten 3
Det kan sikkert lyde besnærende for en spareivrig minister, at spare penge på postens omkostninger ved at skære mandagen væk som udbringningsdag, sådan som transportministeren har foreslået. Men det kan gå hen og blive en meget dårlig forretning. Regner man efter viser det sig nemlig, at det man sparer i lønomkostninger og transport mere end forsvinder, i tabt omsætning. Så selvom mandag ikke er en dag hvor der leveres meget post til privatkunder, så vil det alligevel give et nettounderskud at fjerne den helt.
Bortset fra det er dårligt købmandskab, vil afskaffelse af post om mandagen betyde en stor geografisk skævvridning i Danmark. By og land vil blive endnu mere forskelsbehandlet. Transportministerens udmelding må derfor enten bunde i uvidenhed eller storbyarrogance. For et farvel til post om mandagen vil først og fremmest ramme folk på landet, og de dagblade der benytter posten som leverandør. Jeg skal gerne erkende at vi jyder har det fint med ikke at modtage regninger om mandagen – eller nogen anden dag for den sags skyld – men transportministeren vil åbenbart heller ikke have vi læser avis om mandagen?
Post er en samfundsopgave, hvor alle, uanset hvor i landet vi bor, bør få den samme service. Transportministeren må indse, at det ikke er alting der fungerer optimalt på markedsvilkår og når vi ved at ministerens mål er at skabe et liberalt marked hvor andre virksomheder skal kunne skumme fløden, så må vi sætte hælene i.
Man skal ikke bare tænke i serviceforringelser for posten i Danmark, men i stedet i hvordan posten kan styrkes. Nedskæringer i kerneforretningen er den sikre vej til at afskaffe den postservice vi kender i dag.
Der vil også i fremtiden være brug for et velfungerende postvæsen, men det skal nytænkning til. Et område der ligger lige for, er løsninger til E-handelsbranchen. Her bør man sikre ægte dag-til-dag leverancer med lagerhoteller og forsendelser håndteret af PostDanmark, med garanterede leverancer direkte til døren. Jeg ved godt at det vil kræve investeringer i teknologi, men pengene er til stede i selskabet, efter at man solgte PostDanmarks aktier i belgiske La Poste sidste år. I stedet for, at staten skal dele med svenskerne og lukke huller i statsbudgettet, så lad os investere i den teknologi, der skal til for at gøre PostDanmark bæredygtigt også i fremtiden.
I det hele taget ser jeg transportministerens fokus på omkostningsreduktioner som et spil om postens fremtidige ejerskab. Det handler tilsyneladende mere om at gøre det nye dansk/svenske postselskab ”lækkert” så det kan sælges til højestbydende, end om at sikre at hele Danmark kan få post til tiden. Samtidig står en liberalisering for døren, der vil koste på bundlinien.
Socialdemokraterne ønsker at udskyde eller helt aflyse liberaliseringen – og vi er stik imod en privatisering.
Af hensyn til alle dele af landet skal min opfordring derfor være: Lad nu PostDanmark få mulighed for at udvikle sig, ikke afvikles.
Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:


Du kan vælge modellen Reklamer Nej tak. Med den får du ikke adresseløse reklamer, men du får lokale ugeaviser, telefonbøger, aftenskolekataloger og gratis aviser. Det er denne ordning der også kan kaldes den lille ordning, som minder om den vi har i dag, bortset fra at nej tak skal overholdes. Udover at registrere dit valg centralt skal du sætte en rund mærkat ved din brevsprække eller på din postkasse.
Du kan vælge modellen Reklamer og gratis aviser - Nej tak. Så vil du hverken få reklamer, lokale ugeaviser, telefonbøger, aftenskolekataloger eller gratis aviser. Denne ordning kan man også kalde den store ordning eller slet og ret nej tak til alt. Udover at registrere dit valg skal du sætte en kvadratisk mærkat ved din brevsprække eller på din postkasse.
Det er bare ikke nemt at være miljøminister i Danmark. I årevis har vi bøvlet med de pantfrie dåser købt syd for den dansk/tyske grænse, der ofte ender i naturen og i alt fald ikke komme retur til genanvendelse så man kan genbruge den dyrebare aluminium. Gang på gang har skiftende ministre skulle lytte til kritik fra miljøorganisationer og oppositionen for at sidde på hænderne og når man så endelig kommer med en ny idé til hvordan problemet kan løses, så opstår der straks problemer med forslaget. Hvorfor sker det dog kan man med rette spørge sig selv.
Langt om længe falder den stort anlagte fusion mellem dansk og svensk postvæsen på plads. Det er godt for de ansatte i PostDanmark, der længe har gået i uvished om virksomhedens fremtid. Imidlertid forsøger regeringen at gemme en rigtig dårlig sag, ved at fortælle om fusionsaftalen i ly af Skattekommissionens pressemøde mandag i denne uge.
Bare tegnedrengen er i orden, kan man få det som man vil. Sådan sang salig John Mogensen, og hans tekst viste sig desværre at være langtidsholdbar.



