Det kan sikkert lyde besnærende for en spareivrig minister, at spare penge på postens omkostninger ved at skære mandagen væk som udbringningsdag, sådan som transportministeren har foreslået. Men det kan gå hen og blive en meget dårlig forretning. Regner man efter viser det sig nemlig, at det man sparer i lønomkostninger og transport mere end forsvinder, i tabt omsætning. Så selvom mandag ikke er en dag hvor der leveres meget post til privatkunder, så vil det alligevel give et nettounderskud at fjerne den helt.
Bortset fra det er dårligt købmandskab, vil afskaffelse af post om mandagen betyde en stor geografisk skævvridning i Danmark. By og land vil blive endnu mere forskelsbehandlet. Transportministerens udmelding må derfor enten bunde i uvidenhed eller storbyarrogance. For et farvel til post om mandagen vil først og fremmest ramme folk på landet, og de dagblade der benytter posten som leverandør. Jeg skal gerne erkende at vi jyder har det fint med ikke at modtage regninger om mandagen – eller nogen anden dag for den sags skyld – men transportministeren vil åbenbart heller ikke have vi læser avis om mandagen?
Post er en samfundsopgave, hvor alle, uanset hvor i landet vi bor, bør få den samme service. Transportministeren må indse, at det ikke er alting der fungerer optimalt på markedsvilkår og når vi ved at ministerens mål er at skabe et liberalt marked hvor andre virksomheder skal kunne skumme fløden, så må vi sætte hælene i.

Man skal ikke bare tænke i serviceforringelser for posten i Danmark, men i stedet i hvordan posten kan styrkes. Nedskæringer i kerneforretningen er den sikre vej til at afskaffe den postservice vi kender i dag.
Der vil også i fremtiden være brug for et velfungerende postvæsen, men det skal nytænkning til. Et område der ligger lige for, er løsninger til E-handelsbranchen. Her bør man sikre ægte dag-til-dag leverancer med lagerhoteller og forsendelser håndteret af PostDanmark, med garanterede leverancer direkte til døren. Jeg ved godt at det vil kræve investeringer i teknologi, men pengene er til stede i selskabet, efter at man solgte PostDanmarks aktier i belgiske La Poste sidste år. I stedet for, at staten skal dele med svenskerne og lukke huller i statsbudgettet, så lad os investere i den teknologi, der skal til for at gøre PostDanmark bæredygtigt også i fremtiden.
I det hele taget ser jeg transportministerens fokus på omkostningsreduktioner som et spil om postens fremtidige ejerskab. Det handler tilsyneladende mere om at gøre det nye dansk/svenske postselskab ”lækkert” så det kan sælges til højestbydende, end om at sikre at hele Danmark kan få post til tiden. Samtidig står en liberalisering for døren, der vil koste på bundlinien.
Socialdemokraterne ønsker at udskyde eller helt aflyse liberaliseringen – og vi er stik imod en privatisering.

Af hensyn til alle dele af landet skal min opfordring derfor være: Lad nu PostDanmark få mulighed for at udvikle sig, ikke afvikles.

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:

Der er så yndigt ude på landet - om der også kommer post på samme måde som hidtil er så et åbent spørgsmål

Transportminister Lars Barfoed har givet mange danskere i udkants-Danmark et chok med sine meldinger om alvorlige forringelser af postbetjeningen. Alt er i spil, siger ministeren med udgangspunkt i, at vi danskere sender stadig mindre post. Det er helt rigtigt at et voldsomt fald i brevmængden gør, at posten er presset, men det er ikke den eneste grund til at ministeren pusler med forringelser. For vi står også foran en liberalisering af postmarkedet og det vil i sig selv betyde et fald i PostDanmarks indtægter. Når der bliver plads til private aktører, der skal have mulighed for at tjene penge, vil det gå ud over alle danskeres postbetjening. Derfor vil Socialdemokraterne slet ikke begynde at diskutere serviceforringelser, før vi har diskuteret nødvendigheden af selve liberaliseringen. Verden ser fuldstændig anderledes ud i dag end den gjorde, da liberaliseringen blev besluttet for mere end et årti siden.

Vi har oplevet liberaliseringer, der har givet alvorlige problemer. Mest markant har det været med overbetalingen af private sygehuse, men også de forringede og fordyrede bilsyn springer i øjnene. Derfor må vi sige helt klart: Vi vil ikke være med til at betale for, at danskerne kan få en rimelig postservice, hvis det samtidig sker med, at private virksomheder kan malke overskud ud af markedet.

Jeg ser det som et problem, at transportministeren nu maler fanden på væggen om højere porto, færre omdelingsdage og ingen post til døren uden at erkende, at en del af de forringelser, han mener, vil komme, skyldes postliberaliseringen.

Det kan være svært at forudsige hvad der vil ske på postmarkedet om 10, 20 eller 30 år, derfor kræver det meget nøje overvejelser, inden vi laver radikale ændringer i strukturen på postområdet. For har vi først lavet noget om, er det næsten umuligt at vende tilbage. Alt skal derfor analyseres i bund - også selve liberaliseringen – og lad mig blot minde om, at det ikke er noget vi vil stå alene med. Den norske regering har netop opgivet at liberalisere det norske marked, mens Luxembourg netop har søgt – og fået EU kommissionens tilladelse til – at udsætte en liberalisering til 2013.

Det er samtidig en meget alvorlig bekymring, at man i de lande, hvor liberaliseringen er gennemført, har oplevet en omfattende løndumpning. Der er ingen tvivl om, at man ville kunne omdele post billigere i Danmark, hvis det var polske løsarbejdere der foretog omdelingen, men vi ville ikke kunne se os selv i øjnene hvis vi skulle gøre det endnu værre at være dansk postbud.

Socialdemokraternes målsætning er at sikre arbejdspladser, at vi har et brugervenligt og velfungerende, bæredygtigt postmarked – ikke at nye virksomheder skal kunne tjene penge på de mest lukrative dele af markedet.

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:

Transportministeren har bebudet forhandlinger allerede her i foråret om liberalisering af det danske postmarked. Men det er et hastværk, som er helt unødvendigt, og som udelukkende vil komme enkelte store virksomheder til gode, mens private borgere og små og mellemstore virksomheder kommer til at betale prisen.
Post Danmark fremlagde i sidste uge deres årsregnskab, og det er tydeligt, at finanskrisen også rammer posten. Brevmængden faldt i 2008 med op mod 10 %, og finanskrisen har tydeligvis også ramt postmarkedet hårdt. Derfor står vi i en helt anden situation, end da EU’s liberaliseringsproces begyndte.

For Socialdemokraterne er det afgørende, at danskerne får en god postservice; at postmedarbejderne har gode forhold; og ikke mindst at staten ikke skal til at understøtte posten økonomisk. Hvis man i huj og hast liberaliserer posten i den nuværende situation, vil man risikere, at tabe de såkaldte ”yderområder” på gulvet. Der hvor det ikke kan svare sig at uddele postkort på konkurrencevilkår.

Det er nemlig en illusion, at portoen skulle blive billigere for almindelige borgere, når markedet liberaliseres. De nye aktører på postmarkedet vil være interesseret i de største kunder, som sender store mængder ensartet post – eksempelvis banker eller forsikringsselskaber. Det er den type post, hvor hvert enkelt brev er billigt at håndtere. Hidtil har der været udsigt til en gevinst for de største virksomheder via lavere porto, mens det ville blive de private afsendere og små- og mellemstore virksomheder der skulle betale en højere porto, men situationen har ændret sig på grund af finanskrisen – og nu er det tvivlsomt om der vil være noget at spare overhovedet. Risikoen er der for at vi skal have penge op af statskassen for at understøtte postservicen der hvor liberaliseringen alligevel ikke giver konkurrence.

Hvis ministeren haster liberaliseringsforhandlingerne igennem, handler det snarere om at tilgodese ideologi hos især Venstres regeringsmedlemmer, end om at sikre danskerne en god postservice fremover. Socialdemokraterne kræver derfor, at postliberaliseringen sættes på standby, til der er et bedre overblik over fremtidens postmarked.

Vi har tid til at gøre det ordentligt første gang – så lad os undgå hastværk, der blot skaber en situation, hvor vi skal til at lave det hele om igen. Det vil skabe forvirring og utryghed, og langt de fleste borgere i dette land vil blive sorteper.

www.benny-engelbrecht.dk

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:

Der er brug for fokus på arbejdsløsheden - ikke en enkelt statsmand personlige jobplan!

Skal den danske statsminister være generalsekretær for NATO? Spørgsmålet summer rundt på Christiansborgs gange i disse dage – ja helt ud for enden af den fjerneste gang sågar, herud hvor mit beskedne kontor befinder sig.

Og det er da sikkert noget der optager især Anders Fogh Rasmussen. Det må være spændende sådan at være med i slutspillet om en international toppost. Problemet er blot at der er så mange andre ting der burde optage en dansk statsminister lige nu – og det synes som om de rigtige vigtige dagsordener er overladt til tilfældighederne. Det ville i en normal situation være uhensigtsmæssigt, men da vi ikke er i en normal situation, men i en alvorlig krisetid, er det langt mere end uhensigtsmæssigt. Det kan vise sig katastrofalt.

Den internationale økonomiske krise kradser, mens landets Finansminister blot taler om at tingene nok vender senere på året. Det er en ubegribelig laissez faire holdning at indtage, når alle økonomer peger på at krisen varer ved længe. Der er brug for handling, ikke for passivitet. Her er der brug for en stærk statsminister der kan skære igennem, stille den nødvendige diagnose og udpege den rette medicin. Det er Anders Fogh Rasmussen imidlertid ikke i stand til at gøre. Det er åbenbart vigtigere at han får nyt job end at titusindvis af danskere mister deres.

Samtidig nærmer vi os med hastige skridt den største mulighed i verdenshistorien for at knække klimakurven. Det sker når verdens lande mødes i København i december til klimatopmøde. Det burde regeringen og dens statsminister udnytte ved en massiv diplomatisk indsats. Desværre tyder meget på at den mest massive indsats der har været gjort i den seneste tid, har handlet om at brande statsministeren, ikke klimaindsatsen og de fælles mål.

Det eneste positive der er at sige om den mulige udnævnelse af NATO generalsekretær er at det snart er afgjort. Vi har ikke brug for den usikkerhed der er om ledelsen af Danmark – uanset hvilken partifarve der besidder den er længere tids ustabilitet et alvorligt problem.

Min opfordring til statsministeren skal derfor være den meget enkle: Gå af nu.

Min opfordring er baseret på følgende enkle analyse: Der er følgende to muligheder:

1: Fogh bliver NATO generalsekretær. Vi siger farvel og tillykke. Få det overstået og lad Danmark komme videre i stedet for at blive hængende i dyndet.

2: Fogh bliver ikke NATO generalsekretær, for eksempel fordi Obamas regering foretrækker en tættere allieret som Canada. I dette tilfælde vil Fogh skulle komme sig over et alvorligt nederlag og det vil ikke kunne undgå at gå ud over hans embedsførelse. Der skal nok være noget andet man kan tage sig til som forhenværende statsminister – for eksempel er der en kommissærpost der skal besættes i EU, så der skal nok komme en passende retrætepost.

Uanset hvem der er statsminister om en måned i Danmark er et dog sikkert – den samlede opposition vil arbejde døgnet rundt indtil næste folketingsvalg for at sikre en anden sammensætning af Folketinget og en statsminister med en anden partifarve.

Se også BennyTV fra i dag!

www.benny-engelbrecht.dk

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:

Socialdemokraterne vil ikke vente på at EU laver en ny mærkningsordning for forbrugerelektronik. Det skal være muligt at vælge ud fra energimærker allerede i år. Se her med et par post-its hvordan det kan fungere.

Se mere BennyTV her!

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:

Der er sikkert en del danskere der i denne tid klør sig forundret i nakken over at de skal tage stilling til reklamer – igen. For de ca. 600.000 danskere der har haft et rødt ”Nej tak til reklamer”-klistermærke på deres postkasse eller brevsprække skal nemlig tage stilling til den nye ordning der træder i kraft den 27. april i år.

Med den nye ordning nulstilles alt, kan man sige, men det er også en sikring af at de der ønsker en nej tak ordning kommer i den rette kategori og vel at mærke er det ikke nok at der sidder et ældre klistermærke på døren, for systemet forudsætter at ens valg er registreret centralt.
Og lad os da lige se på hvad det er man har af valgmuligheder:

Du kan vælge intet at gøre. Så vil du modtage alle reklamer, aviser og telefonbøger.

Du kan vælge modellen ”Reklamer – Nej tak”. Med den får du ikke adresseløse reklamer, men du får lokale ugeaviser, telefonbøger, aftenskolekataloger og gratis aviser. Det er denne ordning der også kan kaldes ”den lille ordning”, som minder om den vi har i dag, bortset fra at nej tak skal overholdes. Udover at registrere dit valg centralt skal du sætte en rund mærkat ved din brevsprække eller på din postkasse.

Du kan vælge modellen ”Reklamer og gratis aviser - Nej tak”. Så vil du hverken få reklamer, lokale ugeaviser, telefonbøger, aftenskolekataloger eller gratis aviser. Denne ordning kan man også kalde ”den store ordning” eller slet og ret nej tak til alt. Udover at registrere dit valg skal du sætte en kvadratisk mærkat ved din brevsprække eller på din postkasse.

Uanset hvad gælder dit valg i to år eller indtil du flytter. Hvis du flytter til en ny bolig hvor der i forvejen er en ”Nej tak”-mærkat på døren er det altså ikke nok, du skal henvende dig på posthuset påny. Senere på året, i april, kan du også foretage valget hjemme fra din PC, når PostDanmark åbner en online tjeneste hvor du kan registrere dit valg af ordning.

Jeg kunne godt have tænkt mig en endnu bedre ordning – også gerne en hvor små erhvervsdrivende var med, men jeg har accepteret at dette er det bedste vi kunne få på nuværende tidspunkt. Jeg er glad for at samtlige partier i Folketinget har valgt at støtte op om aftalen og at den skal evalueres om et år. Jeg vil derfor samle alle synspunkter om ”Nej Tak”-ordningen op og anvende erfaringerne næste gang aftalen skal behandles.

Som svar på overskriftens spørgsmål må jeg dog konkludere at den nye ordning er langt bedre end den gamle fordi den nu er forpligtende og ikke blot vejledende.

www.benny-engelbrecht.dk

Illustrationerne på denne side stammer fra www.postdanmark.dk hvor du kan læse mere om ordningen.

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:

Det er bare ikke nemt at være miljøminister i Danmark. I årevis har vi bøvlet med de pantfrie dåser købt syd for den dansk/tyske grænse, der ofte ender i naturen og i alt fald ikke komme retur til genanvendelse så man kan genbruge den dyrebare aluminium. Gang på gang har skiftende ministre skulle lytte til kritik fra miljøorganisationer og oppositionen for at sidde på hænderne – og når man så endelig kommer med en ny idé til hvordan problemet kan løses, så opstår der straks problemer med forslaget. Hvorfor sker det dog – kan man med rette spørge sig selv.

Jeg skal gerne komme med en meget enkel forklaring: Miljøministeren ønsker nemlig frem for alt at fremstå godt i offentligheden – og det er åbenbart vigtigere end at finde gode og bæredygtige løsninger. Så når de danske købmænd i går nedskød Troels Lund Poulsens idé om at der skal betales pant for dåser købt i Tyskland – og at denne pant så skal tilbagebetales i danske butikker, ja så skyldes det ganske enkelt at medierne er vigtigere end løsningerne. Og det er brandærgerligt!
Jeg har mødtes løbende med en række af de interessenter der er omkring hele pantspørgsmålet og jeg ved at de langt hen ad vejen er meget imødekommende. Alle i Danmark vil gerne finde gode løsninger, uanset om det er bryggerierne, miljøorganisationerne, forbrugerorgansationerne, købmænd, supermarkedskæder eller Dansk Retur System. Problemet er imidlertid at alle også har en naturlig forventning om, at man lige snakker med dem, inden man lancerer store idéer der omfatter dem. Og hvad ville det kræve? En mødeindkaldelse, en snak med ministeren for bordenden på en times tid, måske en kop kaffe og et stykke frisk frugt på bordet. Det ville ikke være så svært.

Imidlertid har ministeren bare drønet ud i offentligheden, uden at tage alle aktører i ed først – og så skal det jo gå galt.
Og kritikken er helt forståelig, for det er naturligvis urimeligt hvis danske butikker skal betale for at deres tyske konkurrenter kan løse et miljøproblem, der strengt taget ikke er de danske butikkers skyld. Der skal naturligvis ske en eller anden form for kompensation af de omkostninger butikkerne har – og det kan også sagtens lade sig gøre, men om ministerens forslag indeholder det element må vi vente med at finde ud af.
Jeg har bestemt ikke tænkt mig at kritisere miljøministeren for at være kommet ud af starthullerne – jeg har netop været en af de der har presset mest på for at der kommer til at ske noget. Men det betyder ikke at jeg dermed har fredet ministeren – for det er altså for dumt at tænke personlig profilering før resultater. Jeg ved godt at den nuværende regering virkelig har brug for at vise miljøresultater – navnlig efter at Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo i går, overfor Jyllands-Posten, erkendte at ”der ikke er sket meget på miljøområdet i Danmark i de senere år”.

Jeg er faktisk oprigtigt interesseret i at finde en løsning på de 400 – 500 millioner dåser der hvert år strømmer ind over den dansk/tyske grænse. Ikke fordi jeg har noget imod at hr og fru Jensen køber lidt billigere øl over grænsen, men fordi det er et betydeligt miljøproblem – især at dåserne ikke genanvendes.

Den anden del af problemet – altså at der kastes dåser i naturen – kan næppe alene løses ved hjælp af pant. Der er også et betydeligt kulturspørgsmål. Og det er bare ikke i orden at man lige ruller vinduet ned og kaster en øldåse eller en pose med affald fra et McDonalds måltid ud i grøften. Eller for den sags skyld at rygere lige stopper ind på en rasteplads og tømmer indholdet af askebægeret ud på jorden i en bunke. Det er en uvane og uvaner skal bekæmpes med holdninger.

Jeg er helt sikker på at den førende fortaler mod Big Mother-samfundet Simon Emil Ammitzbøll er parat til at gå i flæsket på mig, men jeg har intet imod både at løfte pegefingre, bruge penge på oplysningskampagner, gå foran med gode eksempler og hvad der ellers skal til. Det er nemlig bare ikke i orden at tro at der kommer nogen og rydder op efter os. Vi har hver især et ansvar for det affald vi producerer og det må vi tage på os.

I løbet af kort tid sættes en ny kampagne i gang med navnet ”hold Danmark rent”. Den har miljøministeren lagt stor prestige i, men betyder ikke at han har patent på den. Jeg støtter helhjertet op om initiativet og håber at det kan være med til i første omgang at lære vores yngste generationer om problemerne med affald i naturen. Så hvis din søn eller datter på et tidspunkt kommer hjem fra skole og stiller kritiske spørgsmål til hvordan I behandler affaldet derhjemme, så er det nok bare lidt god gammeldags folkeoplysning der har slået til igen.

I Ammitzbølls optik ville det sikkert hedde indoktrinering fra samfundets side – og for mig må man skam også bruge det udtryk, bare det virker!

www.benny-engelbrecht.dk

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:

Langt om længe falder den stort anlagte fusion mellem dansk og svensk postvæsen på plads. Det er godt for de ansatte i PostDanmark, der længe har gået i uvished om virksomhedens fremtid. Imidlertid forsøger regeringen at gemme en rigtig dårlig sag, ved at fortælle om fusionsaftalen i ly af Skattekommissionens pressemøde mandag i denne uge.

Den dårlige sag handler om den pris kapitalfonden CVC Capital Partners får ud af aktierne som staten overtager i PostDanmark – i alt 22 % af den samlede aktiebeholdning. Helt nøjagtigt hvor stor fortjenesten bliver, vil først være kendt når Folketingets Finansudvalg har godkendt salgsaftalen, men sikkert er det allerede nu, at fortjenesten vil være betydelig. Dermed lider regeringens store appetit efter kortsigtet gevinst, ved at sælge aktier i offentlige virksomheder, alvorligt skibbrud. I en tid hvor finanskrisen kradser, er det jo grotesk at en udenlandsk kapitalfond skal kunne tjekke ud af Danmark med klækkelig gevinst på bundlinien, tab til statskassen og oven i købet en fremragende aftale om at overtage det der har været PostDanmarks guldkalv, nemlig medejerskabet af det belgiske postvæsen La Poste.

Da den tidligere britiske spindoktor Jo Moore, der var ansat af den britiske minister for transport og indenrigsanliggende, den 11. september 2001 skrev en mail til de ansatte i ministeriet, lagde hun grunden til det nu klassiske spinudtryk: ”En god dag til dårlige nyheder.”

Netop sådan en dag, hvor en enkelt sag tager hele mediedagsordenen, var mandag den 2. februar hvor skattekommissionen fremlagde deres rapport klokken 12:15. Det bedst tænkelige tidspunkt at komme med en dårlig nyhed ville derfor være samme dag, tidligt på eftermiddagen, sådan lidt over middag.

Netop den 2. februar lidt efter middag annoncerede Transportministeriet da netop også aftalen om tilbagekøbet af CVCs aktier i PostDanmark. Det lugter med andre ord langt væk af ”En god dag til en dårlig nyhed.”
Mon ikke Jesper Damm Olsen i Transportministeriets presseafdeling har studeret sin britiske kollegas råd meget nøje, da han udsendte en lakonisk pressemeddelelse om den dansk/svenske postfusion. Intet sted i pressemeddelelsen kan man – belejligt nok – læse om CVCs fortjeneste på salget af sine aktier i PostDanmark.

Jeg er sikker på at der vil komme mange forklaringer om at netop dette tidspunkt var det eneste rigtige at offentliggøre nyheden, men jeg er sikker på at sagen om Jo Moore også har lært danske kommunikationsrådgivere at de ikke skal lade sig fange i at begå spin – det ville jo være en meget pinlig historie hvis man blev fanget i at lave den slags. Med andre ord er mine beskyldninger i denne blog ene og alene baseret på indicier – og dommeren er dig.

www.benny-engelbrecht.dk

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:

”Bare tegnedrengen er i orden, kan man få det som man vil.” Sådan sang salig John Mogensen, og hans tekst viste sig desværre at være langtidsholdbar.

For det koster stadig kassen at være forbruger i Danmark. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at de danske forbrugerpriser endnu engang sætter en beskæmmende europæisk rekord. De ligger faktisk ikke færre end 38 procent over gennemsnittet i EU. Næsthøjest ligger Irland, som med sine 25 procent over gennemsnittet imidlertid slet ikke er i nærheden af de danske forbrugerprisers himmelflugt.

Men hvorfor er det sådan? De høje priser kommer vel ikke ud af den blå luft. Nej, det gør de selvfølgelig ikke, og der er flere årsager til, at vi står øverst på medaljeskammelen.

For det første er det danske udvalg af varer begrænset og væsentligt mindre end i mange andre europæiske lande. Det betyder færre leverandører, og jo færre der er af dem, jo vanskeligere bliver det naturligvis for detailleddet at forhandle sig frem til lavere priser.

Ikke fordi vi skal have ondt af detailhandelen, for den er selv en anden væsentlig årsag til de høje danske forbrugerpriser. Når vi reelt har to store aktører på det danske dagligvaremarked, siger det sig selv, at priserne lettere kan holdes på et højt niveau.

Kræver planlægning

Samtidig er prisen ikke altid prisen, hvilket især de der har tid til at planlægge deres indkøb kan skrive under på. Hvis man minutiøst planlægger sit indkøb, kan man for eksempel forudse, hvornår i tilbudscirklen, ens favorit kaffemærke lige præcis optræder, og derefter købe et lager af kaffe til flere ugers forbrug.

Man må i den slags situationer med en vis ret kunne spørge om, hvad den reelle pris egentlig er på disse varer. Svaret er ikke nemt tilgængeligt, for butikkernes ”før-og-nu-priser” er en af de mere uigennemskuelige jungler på det danske marked.

De høje danske priser er ikke kun et problem på den daglige indkøbstur. Også samfundsøkonomisk skaber de problemer. Varehuset Magasin har således lige meldt ud, at der er langt færre svenskere i Magasins julehandel end tidligere år. Meget kunne tyde på, at de høje forbrugerpriser altså også går ud over de danske butikkers konkurrenceevne.

Og hvad kan vi så gøre ved det?

Socialdemokraternes forbrugerpolitik lægger op til, at det skal være mindre besværligt og mere gennemskueligt at handle i Danmark. Men forbedringerne kommer helt sikkert ikke af sig selv. Derfor bør de danske forbrugere stille krav til deres butikker om mere udvalg på hylderne og et mere overskueligt tilbudssystem.

Den indre jyde

Vi skal som forbrugere være mere bevidste. Det er os der vil købe og butikkerne der vil sælge. Måske skal vi til i højere grad at finde vores indre jyde frem. Og det er sagt i stor respekt, for jeg bor selv i Sønderjylland – trailernes hjemland. Vi danskere er meget gode til at krejle, når det gælder de store poster på vores budget, for eksempel boligen, bilen og vaskemaskinen. Men vores daglige indkøb er jo også pænt store poster i regnskabet.

Jeg påstår naturligvis ikke, at vi i det daglige kan stå i dagligvarebutikken og prutte om prisen på en liter mælk; men vi kan på det mere overordnede plan sagtens stille krav om en mere forbrugervenlig prispolitik.

www.benny-engelbrecht.dk

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook:

Nu må Lars Barfoed snart tage sig sammen!

Se mere BennyTV her!

Støt Benny! Abonner via RSS eller e-mail og del på Facebook: